Daniellas verden

Det er altid sjovt at møde kvinder fra hele verden, som nu er danske statsborgere, og derfor taler de alle dansk.

Vores grupper fra de forskellige bydele landet over blev splittet op, så vi sad sammen med kvinder, vi ikke kendte. Det er en god ide.

Jeg kom til at sidde sammen med 7 forskellige kvinder, som hver især havde deres eget sprog, kultur og traditioner hjemmefra. 

Almindeligvis er det utroligt hyggeligt at sidde i en sådan gruppe, men denne gang, følte jeg, at een af deltagerne i gruppen helt havde misforstået en gruppesamtale. Hun udvalgte sig selv som leder sig vendte ryggen til tre af os, som sad til højre for de andre. 

Hun førte ordet, og dem hun talte med accepterede åbenbart hendes selvpromovering. Vi tre, der sad tilbage anede ikke, hvad der blev talt om. For ikke at råbe og hidse mig op gik jeg hen til hende og spurgte, hvad de snakkede om, og om vi andre ikke kunne være med ved bordet. Det kunne vi da godt, men der gik 5 minutter, så var den gal igen. Det var som ingen ved bordet kunne se, hvad der foregik med den dame. 

Hvorfor er der sommetider en person, som stille og roligt møver sig frem som leder af en gruppe? Jeg forstår ikke, at folk finder sig i det, men det gør de altså i de fleste tilfælde. Man kan forstå, hvis de er valgt til at være gruppens leder, men bare for at sidde ved et bord og diskutere et emne, er det vel meningen, at alle skal komme til orde - eller har jeg misforstået noget?