daniellas verden

Jeg er lige blevet mindet om, at det snart er Mortens aften.  Den slags følger jeg nemlig ikke med i. Derfor er det godt at andre kan fortælle mig det.

Menuen står, som hvert år, på andebryst med rødkål, sovs og kartofler. Det skyller vi ned med en god øl og et glas vin.

Alt det er såre godt. Men det er mig en gåde, at hver gang jeg kokkererer, føler jeg mig som et gammelt vrag. 

Det er ikke af nyere dato. Sådan har jeg altid haft det.

På den konto må jeg alliere mig med smertestillende piller. 

Derfor er jeg helt sikkert ikke den hurtigste og kækkeste kok i byen. Jeg starter med kartoflerne så tidligt som muligt på dagen. De ligger i gryden og venter på at blive kogt, når tiden er inde til, at jeg skal i gang med andebrysterne. 

Madlavningen skal gøres i etaper, men som man siger: 

“Alt lykkes i en gasovn”

Når det hele er færdigt og parat til at nyde min gastronomi, går der et stykke tid, inden min ryg er faldet til ro.

Andebrysterne, sovs, kartofler og rødkål? Der er aldrig nogen klager over retten, men spørger I, om jeg kommer og leger kogekone hos jer, må jeg melde pas.

En lidt tidlig hilsen til jer alle:

“Rigtig god Mortens aften”