Daniellas verden

Daniellas verden

817visninger 4 svar | 14. dec 2018
Hvad er egentlig årsagen til, at man presser os folkepensionister så hårdt økonomisk, at vi ikke får råd til den dyre medicin, og de svageste får ringere og ringere pleje - både hjemme,  på plejehjem og hospitalerne.
Jeg har min HELT egen teori om den ting:

Se min generation blev født i 40erne.  Der var mørkelægningsgardiner samt sorg og tænders gnidsel. Derfor krøb parrene sammen, og på den måde voksede der en mangetallig generation op.
I dag har vi ca. 1,1 mio. Folkepensionister - det er hèr det sner.
Det er jo en del penge, der skal fordeles til os gamle, som engang var unge og kunne arbejde og skaffe velstand til det danske samfund. Nu får vi vores retmæssige folkepension, som for manges vedkomne er ret god (med tanke på at de kunne spare op) For os der ikke har været i samme heldige situation, ser det ikke særlig godt ud i dag.

Jeg tror på, at man har lagt hovederne i blød og kommet til det resultat, at man forringer ganske langsomt pensionisternes levevilkår og økonomi, thi vi er alt for dyre i drift.
Det gør man ved at forringe ældre
plejen i hjemmene og på plejehjemmene - dårligere mad, snavsede bleer og rengøring, som er kun er overfladebehandling.
Kørestole og rollartorer, venter man med i nogle måneder, inden brugeren får glæde af disse ting.

Man stopper ikke her: Medicintilskudene bliver beskåret eller helt fjernet fra et af verdens dyreste medicinkøb. Tager man til Sverige, ser priserne helt anderledes ud, men der kan jeg jo kun købe håndkøbsmedicin.
Tilbage til vores egen lille andedam:

I realiteten regner man med, at mange ældre ikke er i stand til at tænke på,  at man kan gå til sin læge og klage sin nød. For her er lægen MED os. Han/hun kan lave det om igen, så vi kan gå videre i samme spor som før fjernelsen af medicintilskuddet.

Heldet står den kække bi, for hvis de fleste pensionister accepterer disse genistreger, er det jo logik for perlehøns, at der går nogle pensionister tabt på den konto.
Keine hexerei nur behändigkeit

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Daniellas verden
  •   15. dec 2018 Til det vil jeg sige, mit indtryk er, at det kommer meget an på, hvilken kommune vi bor i, der er stor forskel på plejen og jo, jeg synes at kunne huske, at mine bedsteforældre godt kunne leve af folkepensionen, men sådan er det ikke mere.

  •   15. dec 2018 Jeg læser lytter og lære af egen erfaring og kan se livskvaliteten vil styrtdykke lige pludseligt smiley

  •   16. dec 2018 Man skal huske på, at kommunerne skæver til hinanden, og det er ikke sikkert, at de gode kommuner bliver ved med at være gode - jeg kan i al fald godt mærke, at jeg skal spænde livremmen mere og mere ind, fordi priserne stiger, mens pensionen stagnerer.
    Men det er da godt, at vi måske får 17 kr. mere om måneden - det dækker fint prisstigningerne - eller gør de?


  •   17. dec 2018 Jeg er så meget imod ordet: Ældrebyrden, når ordet istedet burde hedde Ungebyrden.

    Din generation Daniella, og såmænd også starten af min generation, kunne man ikke bare vente på at få 'drømme-uddannelsen/drømme-jobbet.

    Alt for mange idag tager meget langvarige uddannelser i fag som der aldrig vil være job til at få.

    Både forældre og skoler har en sær idé om at alle skal på gymnasiet, for det er 'finere', uanset om deres evner tillader det!

    Vi mangler håndværkere i den grad, og mange unge vil ikke kun være mere egnet til det, men også kunne lide faget, hvis de ikke blev tudet ørerne fulde om gymnasium, eller nyttesløse studier.

    Mange tusinder af unge kunne være i gode job nu, og dermed betale til samfundet, så den ældre generation som virkelig har knoklet, ikke mindst kæmpet for bedre kår på arbejdsmarkedet kunne få et bedre liv på deres 'gamle dage'.







Kommentér på:
Daniellas verden
Annonce