Pølsevognen

Pølsevognen

1360visninger 60 svar | 13. sep 2018
Den gode gamle pølsevogn uden andet end 2 almindelige m/brød, ketchub, sennep eller bare en ristet m/brød, ketchub, sennep og endelig en hotdogs m/rå løg eller ristet løg, ketchub, sennep.  Der var ikke noget med div. dressinger, remoulade, agurkesalat og hvad ved jeg, da denne pølsevogn eksisterede.

Der var ikke noget, der smagte bedre, når man en kold november aften på Rådhuspladsen ventede på linie 2, MUMS, de smagte godt.  Jeg har utallige gange forsøgt mig med at lave dem selv, men jeg kan bare ikke få den samme smag frem, som dem fra Pølsevognen, de var noget særligt.

Min Morbror havde en Pølsevogn, dengang var det forbeholdt dem, som havde et handicap, jeg ved ikke, hvordan det er i dag, men ikke om han ville ud med opskriften, det var en hemmelighed - men Pølsevognen var med i gadebilledet og synes det var så hyggeligt.

Jeg ved ikke, hvor mange, der er tilbage, de er ikke til at få øje på, nu er der alt muligt andet, hvilket slet ikke er det samme.  Hovedstaden er fyldt med alt mulig fremmed mad, jeg ved faktisk ikke, hvor der er en ærlig restaurant, hvor man kan få traditionelt god dansk mad, det er ret spøjst at tænke, du kan i København få masser af kinesisk, thailandsk,  vietnamesisk, japansk, tyrkisk, græsk, italiensk, spansk, portugisisk you name it, undtagen god dansk traditionelt mad, vi kan blive mætte af.

Rejser jeg til eksempelvis til Spanien, så kan jeg få masser af spansk mad, hvilket jeg ikke er overrasket over, samt alle de andre nævnte lande, men turister, der tager til København, har meget svært ved at finde en dansk restaurant med god dansk mad, spøjst.

Jeg ville ønske, at den gode gamle Pølsevogn vil få en renæssance.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Pølsevognen
  •   13. sep 2018 Her er heldigvis en pølsevogn stadig. På Trianglen. Uhm, hvor det dufter dejligt, og det er meget svært ikke at blive sulten når man går forbi.

    Ja, god gammeldavs dansk mad, det er der mange som siger at de savner at kunne få, hvis de skal ud og spise. Andre siger at det kan vi jo lave derhjemme, så de vil hellere prøve nye smage.

    Man der er nu intet så godt som stegt flæsk m. persillesovs, hakkebøf med løg, frikadeller, og flæskesteg.



  •   13. sep 2018 Tak Torben. smiley

  •   13. sep 2018 Laver også Hotdogs hjemme og de smager forrygende.

    Ikke mindst burgere med bløde løg, smørstegte champignoner og chili.


  •   13. sep 2018 oh, hvor er jeg pludselig blevet sulten. smiley

    Må se hvad der er i køleskabet.


  •   13. sep 2018 En "pølsehandler" købte en kasse øl om måneden.

    Når han startede med frisk vand i karret om morgenen, kom der to tredjedele af øllen ned til pølserne.
    Nogle brugte også en suppeterning.
    Og så skiftede han naturligvis ikke vand i løbet af dagen.



  •   13. sep 2018 Ja I LOVE pølsevognen men som alt andet bliver de nok til Danmarkshistorie smiley

  •   13. sep 2018 Ja, jeg har også tænkt på det vand, pølserne kommes ned i, for uanset hvad, jeg har gjort, så har jeg ikke kunne få den der Pølsevognssmag, men jeg må lige prøve mig frem, for jeg synes, det smager godt engang imellem.

    Men tilgengæld, så spiser jeg aldrig Burger, Pizza og andet lignende, det smager mig slet ikke.

    Men jeg har også ladet mig fortælle, at det er ikke ualmindeligt at leje en Pølsevogn til fester, hvor natmaden består af røde pølser med det hele, det synes jeg er meget sjovt, det er nemlig lige på det tidspunkt, efter en fest, vi har lyst til sådan noget, eller hva smiley

    Men hvis ikke, det skal gå hen og blive til Danmarkshistorie, så må vi jo støtte op om, ligesom så meget andet smiley smiley


  •   14. sep 2018 Ja jetset, hvor har du ret, der er næsten udelukkende udenlandsk restauranter og pizzarier i gadelivet,
    jeg boede lige ved siden ag cafe Lindevang som Torben nævner, og de portioner som de serverede var enorme, en Wienerschnitzel kunne en lille kvinde som jeg ikke komme igennem. Okay vil nogen så sige, Wienerschnitzel er jo også udenlandsk mad, ha ha,
    Nå men når jeg laver bayerske pølser (læg lige mærke til at de er også udenlandske) smiler.
    ja så laver jeg en ret stærk boullion suppe med løg krydderier i en te pose, hvidløg og lidt eddike eller en sjat øl. Du kan selv eksperimentere lidt. Denne suppe koger jeg så ind og lægger pølserne i et par timer inden vi skal spise, Vandet må selvfølgelig ikke koge så jeg tænder og slukker så vandet holder en temperatur på ca 70 grader. ja det lyder lidt besværligt men selv de kedeligste pølser bliver super gode, Men nu køber jeg altså for det meste nogle kvalitets pølser hos slagteren, Håber at du kan bruge mit råd. smiley smiley smiley


  •   14. sep 2018 Jamen, altså - tak for den opskrift, Kisser, det vil jeg da prøve, så ikke mine pølser bare smager af kogt vand, det er alt for vandet smiley smiley smiley - det er hvad man kommer i vandet, der er tricket, SUPER - tak for alle jeres input, så hyggeligt smiley smiley smiley

  •   16. sep 2018 Her på Fyn har vi ledt efter et stykke dansk smørrebrød, søndag middag. Vi har gennemtrevlet Nyborg, uden at finde det. Vi har været i Kerteminde, Assens, Faaborg, Svendborg, Middelfart, Odense og Bogense uden resultat.
    Vi kan få burger alle steder, men ikke smørrebrød. Ingen laver det mere. Det er så skuffende, når man har sat næsen op efter smørrebrød, og så må nøjes med en burger.
    Burger hænger og langt ud af halsen, så nu har vi besluttet, at hvis vi ikke kan få smørrebrød, så går vi igen - kører hjem og laver det selv.


  •   16. sep 2018 Erik, ja, jeg synes også det er utroligt. Jeg mener stadig Danmark er berømt for deres smørrebrød, ingen anden steder rundt omkring i verden, kan du få noget tilsvarende og så er det næsten umuligt at opdrive nu til dags, ufatteligt. Der er De små Haver på Pile Alle og Restaurant Schønnemann på Hauser Plads og endelig Ida Davidsen i St. Kongensgade, men det er jo alt sammen København - men det jeg nævner er også kvalitet og det smager af Danmark smiley

  •   16. sep 2018 Ron - hvis Kokken springer over, så er han der ikke ret længe smiley

  •   16. sep 2018 Vi har lige købt, i Meny, og taget med hjem, men det drejede sig jo om, at man gik på en restaurant og bestilte smørebrød. Det er umuligt på Fyn

  •   16. sep 2018 Her har vi smørrebrødsforretning, som hver eneste dag er temmelig godt besøgt af håndværkere og andre.

    Der er også Søpromenaden ved søerne, hvor man kan sidde inde/ude og nyde dansk smørrebrød, eller smørrebrødsplatter. Her er også ganske velbesøgt.



  •   16. sep 2018 Vi har ofte et ærinde i en af de større kystbyer på Fyn. Når jeg er hos dem, som jeg har et ærinde til, så spørger jeg altid, om de ved, hvor vi kan få et stykke frokost. Det er næsten altid søndag middag. Det er endnu ikke lykkedes at finde et sted. Vi kan nemt finde et sted hvor de serverer burger, men det er smørrebrød vi gerne vil have.

  •   17. sep 2018 Jeg mener stadig, at hvis jeg er i Nyborg eller Svendborg (forholdsvis store byer) så er det jo ikke meningen, jeg skal køre til Odense for at få frokosten. Smørrebrød er stort set udgået på restauranter.

  •   17. sep 2018 Jeg vil muligvis tro, at der kan findes en god Kro med godt dansk mad på Fyn, mon ikke de også har smørrebrød, det vil jeg tro, men rigtigt sådan lige umiddelbart, så kan jeg også kun lige komme i tanke om dem, som jeg har nævnt længere oppe.

    Pølsevognen må meget gerne vende tilbage i større målestok, synes det er så hyggeligt, og så smager det også godt ligesom Smørrebrødet smiley


  •   21. sep 2018 Du kan prøve på at skrive mere om pølser. Jeg bliver så lækkersulten - AHHHH smiley smiley smiley smiley smiley

  •   21. sep 2018 Jeg har ikke haft det så godt med den gigt, jeg har pådraget mig. Den giver mig ingen smerter, men gør mig tung som bly over det hele - også i hovedet. Derfor har jeg kun været inde på Facebook. Nu kan jeg imidlertid styre alt det dårlige, selvom jeg stadigvæk er tung i kasketten.
    Jeg har savnet jer, så nu er den gamle tilbage igen. Måske bliver jeg blogger herinde, så kommer der noget fra mig, som I ikke kender - nemlig sarkasme og ironi. smiley


  •   21. sep 2018 Ronald
    Jeg prøver så vidt mulig ikke at støde folk. meget af det er også rettet mod mig selv. Men jeg kan nu godt lide at skrive om politikerne, som kalder os Ældrebyrden. Den har jeg skrevet om nogle gange.
    Jeg kan da vise dig en, hvis du gider læse den?


  •   21. sep 2018 Undskyld jeg forstyrrer

    Jeg kan stadigvæk skrive, flette hår og gøre tingene i mit eget tempo
    Til gengæld må jeg konstatere og tage til efterretning, at jeg kun kan gå til een ting om dagen. Derfor prioriterer jeg, hvis der er to ting, jeg kan vælge imellem.
    Jeg er ked af at måtte erkende det, men sandheden MÅ frem:
    Min kommende stilling i samfundet er dybt nede i det sorte hul.
    Jeg hører til den gruppe ældre, som man omtaler som ÆLDREBYRDEN.

    Det er knusende godt, at vi har en politiker ved navn, Britt Bager, som er politisk ordfører for venstre, der kan minde befolkningen i en TV udsendelse om, at os ældre er en byrde for samfundet, efter vi har knoklet os gigt og meget andet ragelse til os inde i det gamle kadaver.

    Sammen med Enhedslistens Pernille Skipper har hun besøgt et velfungerende plejehjem i Silkeborg og hjulpet disse ÆLDREBYRDER med af-og påklædning, putte ÆLDREBYRDERNE i seng, servere mad for dem o.s.v.

    Det kunne tyde på, at Britt Bager med sine udtalelser selv har en fremtid som EVIGUNG.
    Held og lykke med det, Britt Bager😀


  •   21. sep 2018 De gør rent inden de "fine" gæster dukker op, og så får beboerne måske pølser, son vi skriver om her i denne tråd. Det er grove løjer.
    Men det er den stil jeg for det meste skriver i


  •   21. sep 2018 Det ser ikke sådan ud, men hun bliver ikke ved med at være ung, og så kan det være, at hun må spise en rådden pølse på plejehjemmet smiley smiley smiley

  •   21. sep 2018 Vi har set biksemad 5 gange om ugen på et plejehjem, tror de gamle gerne vil have en pølsevogn i nærheden.

  •   21. sep 2018 Odense har i mange år haft en pølsevogn mellem Arnsbak og en slagter(nedlagt), den ligger i en passage i gågaden, pap og papir, ikke engang duerne gider spise krummerne. Den var engang legendarisk men efter den er overtaget så er det pap ud af vinduet...smagløst ligegyldig. Jeg kunne lave en der var bedre.

  •   21. sep 2018 Polysl, det er jo kedeligt, at den kan kalde sig en pølsevogn, for det er ikke sådan jeg husker dem, tværtimod så smagte de godt smiley

  •   21. sep 2018 Jeg er fuldstændig enig. Men jeg er så naiv smiley - at jeg tror på Pølsevognen vender stærk tilbage, det skal være vores børn, som vi har påvirket, der husker, hvor godt det smagte og hyggeligt, når vi også havde været en tur i byen og på vej hjem, så skulle vi da lige have en pølse smiley smiley

  •   30. sep 2018 Nu er jeg ikke den store pølsespiser, men blev da fristet for et stykke tid siden ved busstoppestedet på Nørrebeo/Nordvest, og snuppede en enkelt med det hele.
    Hvordan kan det egentlig løbe rundt for bixen her midt i et hovedsageligt muslimsk kvarter, tænkte jeg. Det er der en god løsning på, kan I gætte den.......


  •   1. okt 2018 En forklaring kan være, at medisterpølse repræsenterer den ultimative ydmygelse af en glad gris: - Hakket i småstykker, og puttet i sin egen tarm!

  •   1. okt 2018 ja kirstine der er ingen gris i pølsen, enten, kylling, kamel, ged, eller får

  •   1. okt 2018 Jamen, jeg er lige ved at tro, at jeg godt kunne smage det. Det er da ikke disse pølser, jeg kan huske fra den gode Pølsevogn smiley smiley

  •   1. okt 2018 Torben H, er du hyret til at reklamere? Med al den insider-viden smiley

  •   3. okt 2018 Ja, Torben, jeg er lige ved at tro, jeg ved, hvor den ligger denne pølsevogn kaldes noget med Place - den ligger i Pipkvarteret, har kommet der meget, da Frisørskolen også ligger på Glentevej, den gjorde, jeg tror nok, den er flyttet nu igen, men jeg kan bare ikke lige komme på, hvad den hedder mere, men jeg kommer nok i tanke om det, når jeg har logget af, hi hi smiley

  •   3. okt 2018 Så lysnede det lige på min Lystavle, den hedder Harry's Place, den er ikke på hjul, men er stationær, den har ligget der i mange år smiley

  •   3. okt 2018 Ja Jetset det er også et meget besøgt sted, da vi boede på Frederiksberg var der altid lang kø for at få en af de der Kæmpe Børger han lavede, de var mega lækre et næsten for stort måltid til en enkelt person. smiley

  •   22. okt 2018 Et indlæg efter mit hjerte, tror selv jeg har skrevet et lignende engang. smiley

    1. I forhold til kvalitet, er det for dyrt at gå til pølsevogn. - Ofte er en ristet ikke ristet, jeg vil faktisk sige oftest.
    Og det hænger nok sammen med, at der er kommet så mange forskellige pølser til pølsefamilien. Det siger sig selv, at hvis der skal ligge 4 "ristede", 4 Børger, 4 medister, 4 kryddersvende, 4 karrymedister etc, så er der intet der når at blive ristet, og så får man en halvrå blød pølse, adv. smiley

    Som Libbie skriver, så ligger der for mange forskellige pølser på panden.
    Før i tiden var der røde pølser og knækpølser der lå i karret. På risten lå der ristede pølser og ikke andet. På den måde fik man altid en god ristet pølse.

    Jeg synes heller ikke pølsemandens pølser nogen steder i København smager eller ser ud som da jeg var barn.
    En rød pølse dengang lå på papiret og var våd på grund af vand fra karret, i dag når de hiver dem op, er det som at slå vand fra en gås, så de med det samme ser tørre ud.

    Jeg forstår godt at de unge går på McDonald, det er billigere, og sikkert også bedre.

    Med hensyn til den hemmelige ingrediens til karret, så går rygterne på at pølsemændene pissede i det. smiley


  •   23. okt 2018 Ja, jeg ved heller ikke, hvorfor det skal være så avanceret, Alan smiley for det har ikke noget med en pølsevogn at gøre, som dem af de gode, vi kendte engang, se billedet smiley - jeg vil bare have en ristet m/brød, serveret fra en god dansk pølsevogn, men jeg kan læse, at jeg til Hørsholm, tak for info Torben smiley

    For nogle år siden, fik jeg vanvittig lyst til en Hot Dogs, jeg bad om at få den pakket ind, for jeg ville spise den hjemme, det var på hjemvejen og jeg havde lige 5 km hjem, det var bestemt ikke nogen god oplevelse, for den var slet ikke varm og det skal de være, de kan bare ikke finde ud af at lave dem, hvor svært kan det være smiley - jeg vil ikke diskriminere de unge, men de har ikke følelserne med, i gamle dage var det altid en voksen, der langede over disken og de var da altid dejlige varme og smagte MUMS smiley - vi må leve på minderne smiley



  •   15. dec 2020 Selv om dette er en gammel blog, så vil jeg sige, at jeg for 2 uger siden besøgte en rigtig gammeldaws pølsevogn i Ribe, hvor den er placeret lige ved gådens begyndelse (modsat torvet ved domkirken).

    Jeg kunne simpelthen ikke gå forbi, men måtte have en hotdog.

    Pølsemanden var en ældre herre, og hans kunst ud i pølsevogns kulturens gourmet-menuer skuffede på ingen måde. Han serverede de skønneste hotdogs smiley :) smiley


  •   16. dec 2020 Jeg synes Ribe er den skønneste by, med meget historie, der er bare så hyggeligt, så når jeg kan se mit snit til det, så skal jeg også besøge Ribe, det er jo Danmarks ældste by, mener jeg. Jeg har bl.a. været i Domkirken, den synes jeg, er flot også placeringen mellem alle brostenene, ligesom i gaderne og de lave huse, hvor vinduerne går en til knæene, meget charmerende, men der er meget, som er fredet, men jeg vil indrømme, jeg ville ikke være ked af at eje noget der - nostalgi, kan jeg drømme om.

    Og så har de også en skøn Pølsevogn, den skal da også besøges - da jeg var der, for ca. 4 år siden - var lige omkring Torvet, ned i en kælder, det var også rigtigt hyggeligt - og jo, en god gammeldags Pølsevogn, det ville slet ikke være dårligt. For nogle år tilbage, så var det også meget populært at leje en Pølsevogn til fester, som natmad, jooo - jeg husker hjem fra byen ved midnat, så var der også trængsel ved Pølsevognen smiley


Kommentér på:
Pølsevognen
Annonce