Sådan får du mere motion i en travl hverdag

Sådan får du mere motion i en travl hverdag

10. aug 2018

Vi kender det sikkert alle sammen. En travl hverdag kan hurtigt blive en tidsrøver for at lave alle mulige andre ting, som vi faktisk rigtig gerne ville, men ikke føler vi har tid til. Det kan både være arbejdet og familielivet, der tager meget af din tid. Har du et ønske om at motionere mere, kan det være svært at få ind i dit tætpakkede liv.

Vi giver her gode råd og tips og tricks til, hvordan du får mere motion ind i din hverdag, selvom du har en tætpakket kalender. Det kan sagtens lade sig gøre, selvom det virker uoverskueligt.


Selv de små ting tæller

I hverdagen kan det være en god idé at tænke på de små ting, du kan gøre for at presse lidt ekstra motion ind. Det er små vaner, der skal ændres, der på længere sigt vil give dig mere motion. Vi kender alle rådet om at tage trapperne i stedet for elevatoren, og hvor trivielt det end lyder, giver det faktisk mere, end man tror.

Er der mange trapper på din arbejdsplads, kan du hurtigt få presset ekstra motion ind i en arbejdsdag, uden det behøver at tage dig meget længere tid end at skulle vente på en ledig elevator.

Hvor dumt det her end må lyde, kan det være en god idé at gå en lille omvej. Tag den lange vej ned til kantinen og få lidt ekstra meter i benene. Det virker måske ikke af meget, men på en uge, en måned og et år, kan det hurtigt samle sig sammen til lidt ekstra motion. Det er vigtigt at huske på, at små ændringer tilsammen kan løbe op til mere, end du lige regner med. Du skal derfor ikke tænke, at det ikke kan betale sig. Det kan det.

Vil du gerne have lidt mere motion på arbejdspladsen kan du tage din frokost med i hånden og gå en lille tur. Det giver dig frisk luft og ekstra motion. Tag en kollega med under armen og få en hyggelig snak og alt og intet. Det gør gåturen lidt sjovere.


Få det hurtigt overstået

Synes du, det er lidt uoverskueligt at få motion efter arbejde, er det en god idé at få overstået om morgen inden arbejde. Det giver dig energi til arbejdsdagen, og du skal ikke tænke på at have motionen hængende over hovedet, når du kommer hjem fra arbejde.

Der er mange måder at gøre det på. Det kan være en løbetur eller cykeltur fra morgenstunden, et sving forbi fitnesscenteret inden arbejde eller at du springer rundt på stuegulvet og lave forskellige øvelser. Mulighederne er mange. Find inspiration til hvad der kan virke for dig her.  

Det vigtigste er, at du finder noget, der passer til dig. Det skal derfor være noget, du gerne vil stå op til. Find noget du synes er sjovt. Ellers vil du hurtigt køre død i det og får det derfor ikke gjort.  



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce