Der kan være mange grunde til, at der opstår skader på fundamentet. Skaderne kan her være forårsaget af frosten i vintermånederne. Frosten går altså ind og trykker på fundamentet, så det revner. Det kan også være, at jorden, som fundamentet står på, er for blød. Det gør, at bygningen får sætningsskader, fordi det langsomt synker sammen. Fundamentet er altså meget udsat, især i et land som Danmark, grundet vores voldsomme vejrskifte. Som nævnt ovenfor, kan vinteren forårsage frost og revner i fundamentet. Sommeren derimod kan både bestå af voldsomme regnskyl men ligeledes også lange perioder med tørke. Her opstår skaderne i forbindelse med, at jorden ændrer sig i takt med vejrskiftet. Det kan være, at jorden tørrer ud på grund af et dræn, eller et stort træ i nærheden, på en varm sommer, suger alt vandet. Dette fører ligeledes til sætningsskader på huset.
Store og dybe revner i soklen og fundamentet kan her være tegn på sætningsskader. Nogle gange kan revnerne være gennemgående og vil derfor også kunne ses på indervæggen. Ved en voldsom sætningsskade vil revnen kunne ses op gennem murværket, og der vil her ofte også forekomme knækkede mursten.
Sætningsskader og sætningsrevner
Sætningsskader omfatter dybe og gennemgående revner i fundamentet, gulvet og murværket. Skaderne skyldes her bevægelser og manglende bæreevne i jorden under huset. Ses denne manglende bæreevne eller bevægelse i jorden under huset, kan der altså opstå sætningsrevner. Når først revnerne i konstruktionen er opstået, ses en risiko for vandindtrængning og dermed yderligere beskadigelse af huset. Hvis sætningsrevnerne udvikler sig, er det et tegn på, at sætningen er i bevægelse og forværres. Jo hurtigere udvikling, desto værre er problemet. Det kan her ses som afgørende at stoppe en sådan igangværende sætning så hurtigt som muligt. Hermed standses revnerne og skaderne begrænses.
Årsager til sætningsskader
Årsagerne til sætningsskader kan være mange, men der er dog ofte fire typiske årsager, der går igen. Den første er, at jordens bæreevne ikke er tilstrækkelig til at bære husets vægt, og at huset derfor synker. Her vil altså opstå sætningsskader. Den anden er, at jorden indeholder organiske jordlag som muld, tørv eller gythe som formulder over tid. Igen her vil opstå sætningsskader på fundamentet. Den tredje typiske årsag er grundvandssænkning, som enten kan ske naturligt eller ske som følge af bygningsarbejder i området. Her får fundamentet unødig fugt og pådrages dermed skade. Den fjerde og sidste årsag til sætningsskader er rystelser i undergrunden, grundet bygningsarbejder, pælefundering eller tung trafik nær huset. Sætningsskader bør tages alvorligt. Det er her ikke blot for det visuelle. Sætningsskader kan ligeledes give følgeskader som fugt og skimmelsvamp i husets øvrige overflader og konstruktioner.
