Snakker man om hårfjerning på kroppen, så tænker de fleste automatisk på voksbehandling. Den klæbrige masse, som fjernet uønsket hår – men som i høj grad også associeres med smerte og røde knopper. Taget i betragtning at det er en populær ”overraskelse” til gommen til polterabend, så er der nok noget om snakken. Men ønsker du en glat og blød hud, uden at skulle tænke på voksbehandling eller traditionel barbering, så er der råd at hente. Og en af de mest populære hårfjerningsteknikker er faktisk ældgammel, da den blandt andet er kendt fra det gamle Egypten, hvor metoden har været praktiseret i århundreder.
Skånsom hårfjerning med sugaring
I det gamle Egypten blev sugaring anvendt til at gøre kvinderne rene, bløde og hårfri, når de skulle bringes hen til kongerne. Den dag i dag er metoden stadig populær – men foretrækkes af mange grunde end at forføre konger. Sugaring udføres med en sukkerpasta bestående af naturlige ingredienser som sukker, vand og lemon. Sukkerpastaen masseres ind i huden med hånden, hvorefter hårene skånsomt kan trækkes ud med roden i vækstretningen. Behandling med voks ligger sig på hudens overflade, mens sugaring trænger ned til hårrodens skaft og dermed kan udføres smertefrit samtidig med der fjernes langt flere hår. Selv de mindste ”usynlige” hår i den tidlige vækstfase fjernes med sugaring og reducerer antallet af nye hår i takt med behandlinger. De første 3-4 behandlinger vil typisk foregå i et interval på 6 uger, mens behovet for nye behandlinger gradvist vil falde i takt med at hårene fjernes permanent.
Velegnet til øm eller udsat hud
Den naturlige og allergivenlige sukkerpasta er yderst velegnet til sart hud; som eksempelvis eksem, psoriasis eller andre hudgener. Sukkermassen trænger ned i hårsækken, men tilstopper ikke porrerne eller klæber til levende hudceller - hvis behandlingen udføres korrekt. En behandlingsform som blandt andet inkluderer den rette eksfoliering og fugtning af huden som forebygger knopper, rødme og indgroede hår, som kan opleves ved traditionel voksbehandling. Hårfjerning med sugaring er samtidig 100 pct. hygiejnisk, da hårfjerningsområdet rengøres før behandlingen starter samt udføres med en sukkerpasta som har den helt rette temperatur i forhold til huden.
Efter den første sugaringbehandling kan huden være sensitiv, men det vil hurtigt gå over. Det anbefales desuden at undgå direkte varme (varmt bad, solarium eller solbadning), tætsiddende tøj/undertøj samt at dyrke sport – alt sammen lige efter endt behandling.
Få en pæn bikinilinje
Som følge af den milde behandlingsform er sugaring også særligt populært til de mere intime områder. Men om man skal have en bikini-behandling, Brasiliansk sugaring eller Hollywood sugaring afhænger af, hvor meget hår du ønsker at efterlade. Ved en traditionel bikinibehandling fjernes kun håret udenfor trusserne, ved Brasiliansk fjernes alt hår undtagen en smal stribe eller trekant foran, mens en Hollywood behandling efterlader dig helt glatbarberet. Generelt anbefales sugaringbehandlinger til intime områder, da både behandling og sukkerpastaen er mild, allergivenlig og 100 pct. hygiejnisk.
Hvor lange skal hårene være før sugaring?
Behandling med sugaring kræver en hårlængde som er mindre end ½ cm eller 5-10 dages udvoksning efter barnering. Er hårene for lange, så kan du med fordel barbere dig og booke en tid hos din behandler, når der er gået en uges tid.