Vi lever i en smartphonekultur, hvor telefonen styrer

Vi lever i en smartphonekultur, hvor telefonen styrer

29. maj 2018

Vi er blevet en form for slaver af vores smartphones, og vi er blevet så vant til at være online og underholdt hele tiden, at vi til tider helt kan glemme den virkelige verden. Det er et symptom på at verdenen dikteres af it-industriens behov for at opfinde og sælge nye produkter.


Der skal ikke herske nogen hemmelighed, at vores smartphones kan være en effektiv tidssluger overalt, hvor vi færdes. Vores telefoner overtager mere og mere funktioner fra både computer og fjernsyn – og så er den jo altid lige ved hånden. Vores forbrug af streaming på telefon, radio- og musiktjenester og det generelle tidsforbrug stiger også mere og mere. På verdensplan er vi danskere nogle af de mest mobilafhængige.

Danske Medier begyndte i 2011 at kortlægge danskernes mobilvaner. Dengang havde mindre end fire ud af ti danskere en smartphone. I dag, syv år efter, er det ni ud af ti danskere der render rundt med en smartphone klisteret fast i hånden. Næsten halvdelen af de smartphones danskerne køber er fra Apple, og næstflest er fra Samsung.

Samsung Galaxy S9 er kommet for at vippe Apple af tronen

Samsungs ’masterpiece’ er Samsung Galaxy-serien, hvor især modellerne Galaxy S8 og S9 kæmper side om side med iPhones, om at blive forbrugerens foretrukne smartphone. Samsung Galaxy S9 er en stor opdatering på adskillige punkter i forhold til den tidligere Galaxy S8 – hvilket kan være en af grundende til at Apple så sit snit til at lancere deres iPhone X i mellemtiden.

En af de punkter, hvor Samsungs Galaxy-serie virkelig oppede sig, er kameraet i Galaxy S9-modellen. Den er efter sigende en af de smartphones på markedet, med det bedste kamera. Det kan tilpasse sig lyset, fuldstændig som et øje kan, så man altid er sikker på at få skarpe billeder. Billeder og videoer er blevet den nye måde at kommunikere på, og bør derfor ikke være noget man bør gå på kompromis med. Derudover har både S8 og S9 længere levetid på deres batterier.

Samsung vs. Apple – den evige kamp

De to producenter Samsung og Apple er uden tvivl dem, der styrer smartphonemarkedet. Den langvarige konflikt mellem de to medfører, at de vil gøre alt for at skille sig ud og være et skridt foran den anden – hvilket i sidste ende medfører bedre smartphones til forbrugerne.  Første gang de to rivaler oplevede konflikter var tilbage i 2011, hvor Apple anklagede Samsung for at kopiere deres smartphonedesign. Konflikten udviklede sig til mange retssager over flere år.

Som forbruger kan vi roligt læne os tilbage og overvære denne konflikt. Vi nyder nemlig godt at denne evige konkurrence der er mellem de to producenter, da det gør, at vi får smartphones på markedet af den bedste kvalitet.

Lad os håbe, at kampen mellem de to konkurrenter fortsætter lidt endnu. Imens vil vi i spænding vente på at følge med i, hvad de to smartphoneproducenter mon kan finde på at lancere næste gang, og hvor meget deres smartphones egentlig kan opdateres og udvikles i fremtiden. 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce