en venindes historie :( {{forumTopicSubject}}

Skriver til dig som et sidste forsøg på at nogen ville høre mit råb om hjælp eller blot ville høre min historie som er blevet til en ond drøm som jeg ikke kan vågne op fra .
Jeg er en stolt mor til 5 dejlige børn som er sat til denne verden af kærlighed , den største er Mette der er 17 år født en skøn sommer dag med masser af røde krøller en pige med et kæmpe talent for musik og en utrolig kreativ pige har selv skrevet og lavet sin egen musik altid høflig , glad og en der passer sine ting , Emil er 15 år en dejlig dreng som tros et mindre handicap klarede sig rigtig godt altid en dreng som kunne komme med en frisk bemærkning et smil der kunne få hans mor til at smelte , benjamin er 11 år og mors kloge dreng en dreng som tænker over tingene og elsker at udforske verdens historien han er den bedste i sin klasse og klare sig rigtig godt også social , Jacob 9 år er den forsigtig dreng født med en del vanskeligheder men klare sig tros modgang en dreng man skal huske da han let kan forsvinde som elsker computer og spil , Ida er 6 år og huset lille prinsesse en robust pige der bestemt ved hvad hun vil .
Jeg møder for lidt mere end 15 år siden Emils far en del ældre end mig vi fik jordens dejligst dreng men forholdet holdt ikke og jeg blev alene med 2 børn og begyndte at læse hf og bestod stolt jeg var for jeg gjord det mine forældre ikke kunne jeg var kommet vider .
Desværre havde Emils far og jeg svært med at finde en ordentlig løsning omkring samvær og bedre blev det ikke at han begyndte at underrette både på komunne og på amtet for alt så var jeg misbruger eller psykisk syg eller så fik børnene ingen mad eller så tæskede jeg dem gule og blå , jeg viste dog altid i go tid hvornår underretningerne kom Emil og hans storesøster kom nemlig hjem fra weekenderne oppe ved Emils far og fortalte ordret hvad han havde skrevet til komunne og amt dem læste han op som en anden go nat historie for mine børn søndag morgen til rundstykkerne .
Hver gang blev tingene undersøgt , vuggestuen , børnehaven og sundhedsplejersken kom med udtalelser om at de intet havde bemærket og at de ikke finde noget at pege finger af .
Da Emil var næsten 4 år kom han hjem fra sin far og var rigtig bange for far havde sagt han ville skyde hans mor og vist ham hans våben i skabet underrettede straks amtet , kommune , men der skete ikke meget man talte med faren , men udretningerne blev ved i en lin strøm og jeg blev undersøgt kaldt til samtale hver gang op til flere gange på et år men der var jo ingenting at komme efter så sagen blev lagt til siden til næste gang .
Jeg kunne ingenting fortage mig så kom der en underretning alt fra hvad jeg havde handlet , hvor jeg havde været henne , hvem jeg havde haft på besøg hvis jeg gik på apoteket så var jeg misbruger og overfyldte mine børn med medicin , købte jeg en flask vin til mine gæster var jeg alkoholiker eller købte jeg kage til kaffen kunne jeg ikke give mine børn mad havde jeg besøg af en gæst af mandlig bekendtskab var jeg luder og havde mange kærester mine børn blev tuet ørene fulde om at mor er luder , en møj kælling ´, høre nu hvad far siger mor har jo slået dig og mor drikker .
Da Emil var 8 år kunne jeg ikke mere og lavede en ordning om at Emil flyttede op til sin far i håb om at kunne give både ham og de andre børn én smule ro kontaktede både skole og kommune om dette og sagde at jeg håbede de ville holde øje med vores søn , han er kun far til Emil og så havde han jo ikke nogen grund til at underrette mere troede jeg havde samvær med Emil i det omfang han selv ville men Emils far Erik lukkede mig helt ude af Emils liv trods fælles forældremyndighed fik jeg intet vide omkring vores søn det eneste tidspunkt der var ro på i alle de år var når jeg bukkede under og gik tilbage til Erik eller gjord som han sagde .
December 2009 begyndte min store pige at vise at nu var hun blevet en rigtig teenager men i januar gik det helt galt hun blev anmeldt for tyveri af en tlf. og jeg regerede som andre mødre blev vred og skuffet men aftalen blev hun afleverede tlf. tilbage og fik en uges stuerest det betyd ingen alkohol fri diskotek om fredagen dette skete mandag , tirsdag tog hun så i skole troede jeg men i stedet stak min datter af da jeg efter et døgn ikke havde fået kontakt med hende ringede jeg til kommune og bad om hjælp et møde blev sat op torsdag i mellem tiden finder jeg ud af at min datter er hos Erik hvilken virkelig bekymret mig men fik dog min datter til at komme hjem torsdag til møde .
Torsdagen kom og min datter fortalte at hun var stukket af fordi hun ikke måtte komme af sted om fredagen jeg holdte på at når man har lavet noget skidt må man tage konsekenterne men sagsbehandlerne mente bestemt noget andet og synes da at Mette skulle af sted og sådan blev det , sad der og indså jeg havde tabt kampen ikke nok blev det besluttede at hun skulle være ved Emils far Erik ind til der blev ro på tingene , trods at jeg udtrykkelig fortalte om min bekymring ved denne beslutning også fordi han ikke juridisk ikke er Mettes far blev jeg ikke hørt . Jeg var fortvivlet nu havde jeg mistede 2 børn til den mand som kun havde og har et mål at tage det jeg elsker fordi han ikke kan få mig .
Desværre viste det sig at min datter var inde i en ond cirkle med lidt mere alkohol end normalen og var begyndt at tage nogen stoffer jeg kontaktede kommune med min bekymring men det kunne jeg godt spare mig for i mellem tiden var der kommet 6 underretninger fra Erik og en politi anmeldes på vold mod mine børn det hed sig at det var min datter der skulle ha lavet den men sener viser det sig at det var Erik Mette samtykkede blot og gav Erik ret da det betyd at han forsynede min datter til hendes misbrug .
Nu var det mig som var problemet der måtte være noget som var rigtig omkring de 300 underetniger som der lå trods alle papirerne fra skole, børnehave og andre var helt i orden en hjemmehosser blev til delt familien i 3 måneder skal lige tilføje hun kom i 3 måneder og mente ikke at der var nogen bekymring for mine børn så forløbet blev afsluttet , efter en kamp fik jeg min datter på efterskole væk fra det hele troede jeg .
Når min datter ville noget og fik nej blandt andet at tage på market i 4 dage ringede hun bare efter Erik og han hentede hende uden min viden og samtykke og så kunne jeg gå rundt og være dybt bekymret for om der var sket hende noget kontaktede jeg politiet var beskeden er hun gammel nok til at stikke af er hun også gammel nok til at tage vare på sig selv jeg bad dem kontakte Erik da jeg bestemt mente han havde gjort noget ulovligt ved at hente hende men nej kommunes besked var at det var min egen skyld fordi min datter havde haft sådan en traumatisk barndom . I juli 2010 fik jeg sat i stand at min datter kunne komme i pleje i weekenderne og på efterskole i hverdagen gjord det klart at jeg ønskede de ville hjælpe mig med at skære kontakten til Erik og finde en anden mulighed for at Mette kunne se sin lillebror Emil også for at min datter og jeg kunne få et bedre forhold til hinanden . I mellem tiden var de 3 små kommet under lup og alt blev undersøgt uden de fandt noget ikke andet at min dreng Jacob er tilbage i udvikling og har rigtig svært ved nogen ting man har bare aldrig vist hvorfor men nu blev det skrevet og sagt at nu måtte det være pga. omsorgssvigt pga. de underretninger der lå fra Erik .
Desværre blev mine bekymring ang. Mette ikke taget alvorligt Erik forsætte med at hente hende , forsyne hende og jeg råbte uden nogen hørte mine råb , Mette ringer efter et halv år i pleje familien og oplyser mig om at hun nu har fået lykkepiller uden min viden det kan man nemlig godt her i vores velfungeren samfund når vores børn er fyldt 15 år .
Status i dag den 28 juli 20012 er at jeg lever på en beskyttede adresse har politi tilhold til erik for at kunne leve et nogenlunde normalt liv , kontakten til mine 2 store børn er helt forsvundet , mette fylder 17 i morgen og hun er forvandlet til en usikker pige der flere gange har overvejet selvmord er en pige der søger trøsten i et misbrug for at dulme smerten og savnet , frygter som mor for min lille piges fremtid , emil er ved en far der slet ikke ser eller høre ham men som kun har en ting for hovedet hvordan rammer jeg hans mor og at forsyne hans storesøster i skolen går det kun ned af bakke han råber om hjælp men ingen høre min søn .
Har det sidste halve år fået lavet en forældre test og bestået men trods det har man valgt at indstille min yngste søn til fjernelse fordi hans mor virker træt og stresset de sidste 2 børn er der stadig usikkerhed omkring hvad der skal ske med dem .
Ja er træt og stresset 15 års kamp hvor jeg har samarbejdet og intet opnået andet end at sige farvel til mine børn en for en fordi vores system fungere så godt , skal nu med blødne hjerte fortælle min dreng på 10 at han mister en søskende igen hvad skal der ske med ham når alt det han elsker bliver taget fra ham hvordan skal han leve med frygten for hvornår bliver det min lillesøster eller mig de henter .
Håber nogen læser min historie deler den for dette er virkeligheden i vores samfund og jeg er ikke alene .
Fra en mor der ikke forstår .