{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
789 visninger | Oprettet:

Anmeldelse: The Lone Ranger {{forumTopicSubject}}

Titel: The Lone Ranger

Prod. år: 2013

Genre: Western/komedie

Instruktør: Gore Verbinski

Medvirkende: Johnny Depp, Armie Hammer, William Fichtner, Tom Wilkinson, Ruth Williams og Helena Bonham-Carter.

Plot: I 1930'ernes London fortæller den gamle indianer, Tonto, historien om John Reid; en idealistisk ung advokat, som sammen med sin bror, Texas Rangeren Dan Reid, rider ud for at fange den notoriske bandit, Butch Cavendish. Imidlertid rider de i et baghold, hvor alle rangerne bliver dræbt, og John Reid efterlades døende. Han bliver fundet af den stammeløse og udstødte Comanche-indianer, Tonto, som på opfordring fra en mystisk og insisterende hvid hest bringer John Reid tilbage til livet. Modvilligt invilliger Reid i at blive Tontos maskerede følgesvend, og sammen indleder de på ny jagten på Butch Cavendish og hævn over Reids døde bror.

Vurdering: Filmens historie er bygget over en kendt skabelon, men har dog en række små sjove twists undervejs og foregår i et relativt højt tempo hele vejen igennem, så filmen aldrig bliver kedelig. Effektsiden og filmografien er intet mindre end fremragende; der er ikke sparret på noget i den retning. Kombineret med en vittig og velskrevet dialog og flotte skuespillerpræstationer fra Armie Hammer og især Johnny Depp, der stjæler enhver scene, han medvirker i som indianeren Tonto, bliver det til en ret solid underholdningsfilm.

Stilmæssigt lægger The Lone Ranger sig tæt op ad Pirates of The Caribbean-filmene, hvilket i sig selv ikke er så underligt, da det er stort set samme "hold", der står bag. Dog når den ikke op på siden af piratfilmene. Det er en på stort set alle måder velfungerende film med masser af morsomme scener underevjs; men flere steder er den tæt på at kamme over og blive plat - enkelte steder ER den plat - hvilket er en skam, da filmen ellers er rigtig flot lavet.

Alt i alt er der tale om en solid og fornuftig underholdningsfilm, som jeg bestemt anbefaler, at man giver en chance, hvis man ikke har set den. Især, hvis man kan lide Pirates Of The Caribbean og Johnny Depp.

På en skala fra 1-6 vil jeg give filmen 4 smileys:

smiley :) smiley :)

http://www.youtube.com/watch?v=JjFsNSoDZK8

Har du set filmen? Og hvad synes du om den?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Anmeldelse: The Lone Ranger
  • #1   14. feb 2014 Det kunne da være at man skulle se den iaften. Har glædet mig til den. smiley Vi har vidst en ret ens smag!

  • #2   14. feb 2014 Jamen så er jeg da spændt på at høre, hvad du synes om den, når du har set den. Jeg så den i biografen og igen i går på ViaPlay... og for mig var den lidt bedre anden gang end første gang. Jeg tror, at mine forventninger måske var skruet lidt for højt op til at starte med.

  • #3   6. mar 2014 Jeg havde da glemt ALT! om dette! Det må du meget undskylde. smiley

    Jeg vil give dig ret, dog. Den har en tendens til lige at køre over et tak , indimellem.. Men den er aldrig kedelig.. De holder godt gang i den... Men umiddelbart, langt fra depp's bedste film.

    En ting der har naget mig siden jeg så den, er den scene der hvor han sidder på hesteryg, og skal ramme over 200 meter væk.. så siger han noget i stil med im a spirit warrior , i cant miss! så skyder han, og rammer... Jeg mener det er noget, nogen har i hånden, på toppen af toget.... det er jo plat. Selveste dirty harry havde ikke ramt det skud. Okay, du har en seksløber , du sidder på HESTERYG i bevægelse.. og skal ramme en hånd der er 150-200 meter væk,på et tog der heller ikke står stille... altså come on, det kan også blive FOR overdrevet...*host*expendables*host*...Skal ikke se lone ranger igen, men den fedeste del ved filmen som helhed, syntes jeg er de scener hvor han er en gammel mand, og snakker med knægten. Det giver en fed stemning. smiley men udover det, helt fin film, med en tendens til at blive for overdrevet og plat i ny og næ.


  • #4   6. mar 2014 Tak for vurderingen... som jeg på ingen måde kan sige mig uenig i. smiley

    Og du har fuldstændig ret ang. scenen med replikken "I'm a spirit warrior, I can't miss!"
    Personligt synes jeg også, at scenen med hesten i træet er laaaangt ude...


  • #5   6. mar 2014 Ja, det var virkelig også plat..Det med hesten. Jeg sad virkelig bogstaveligt talt og sagde riiiight , til den person jeg sad og så den med. Det er som om at fordi den bliver lidt for kedelig nogle steder, har de prøvet at opveje det andre steder, med at overdrive lidt mere end normalt. Det er den vilde vesten, ikke et rodeo show jo. smiley

  • #6   7. mar 2014 Ja, de der overdrevne sekvenser kan ligesom bedre holde for i Pirates of The Caribbean, fordi hele universet der på en eller anden måde er mere urealistisk, eller hvordan pokker jeg nu skal formulere det.

    Dog synes jeg også, at der især i 3'eren iblandt Pirates-filmene er nogle scener, som er lige lovligt... æh... kreative for min smag. Men der er ligesom bare mere stemning i Pirates-filmene.

    Så The Lone Ranger er bestemt en film, som kan ses, og den er også ganske underholdende, men jeg tror aldrig, det bliver en af de film, jeg henter hjem til samlingen.


  • #7   8. mar 2014 Du har helt 100% fat i noget med, at Pirates kan tillade sig lidt mere, fordi hele ''universet'' er bygget op omkring overtro, mystik og hvad har vi ellers.. Lone Ranger er en historie om 2 fyre der mødes i den vilde versten.. ikke The two best stuntmen in the world. smiley Men det er jo ligesom vi talte om sidst... 1'eren er god.. 2'eren er MÅSKE, men langt fra altid.. og så kommer den overdrevne 3'er, med latterlige tricks der aldrig ville kunne lade sig gøre, fordi de skal holde det nyt og spænende... men tit og ofte ødelægger det, desværre filmene. The Matrix er dog en fed trilogi, allesammen.. Dog ikke lige min stil hellere, men der er ikke rigtig en der er bedre end den anden. Men hvad ved jeg, det er rigtig mange år siden jeg har set dem!

  • #8   8. mar 2014 Ja, det er desværre sjældent, at det bliver ved med at være godt, når de laver opfølger på opfølger. Den eneste filmserie, jeg lige p.t. kan komme på, som fungerer 100% i de første fire film, er Die Hard. De skulle dog have afholdt sig fra at lave en femte film - Bruce Willis er blevet for gammel, og historien var bare blevet for tynd. Synd med sådan en afslutning på en ellers god... hvad hedder det?... quatrologi?

  • #9   9. mar 2014 jo, quattro er jo 4 så det passer vidst meget godt! smiley Men ja, det var faktisk også et blænende eksempel. Die hard 1-4 er fede, a good day to die hard... not so much.. den kiksede sgu. Lethal weapon 1-2-3 er ellers også fede... Men den eneste grund til at de er på min liste, er fordi at de er sjove, og danny glover er med. smiley han er så sej. savner at se ham i film.

  • #10   9. mar 2014 Åh ja... Lethal Weapon-serien er også god! Og hvad den angår, synes jeg faktisk også, at 4'eren er okay, selv om den godt nok ikke helt når op på siden af de tre første. smiley

    Jeg kan også godt lide Danny Glover, i øvrigt, men han er jo ved at være en ældre herre, efterhånden. Til trods for dette, kan jeg se, at han har intet mindre end 9 film undervejs her i 2014, Så der burde være lidt at se frem til for Glover-fans. smiley


  • #11   9. mar 2014 9 styk?! splitte mine bramsejl! det vidste jeg slet ikke. Men nice.. så bliver 2014 jo bare et ENDNU bedre film-år smiley


Kommentér på:
Anmeldelse: The Lone Ranger

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce