Mit nye navn gav mig et bedre liv Mit nye navn gav mig et bedre liv

Jeg hed Connie før i tiden, og har i hele min barndom, ungdom og voksenliv hadet det navn. Ikke før min mor døde, kunne jeg lave om på det.
Jeg gik hen til kordegnen, og 5 minutter efter hed jeg "Daniella Laubech".
Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Min selvtiliid er vokset, og jeg går til det, jeg har evner til med stor glæde.

Alle syntes, jeg var modig og at det var en god ide, men min kusine, mente, det var noget underligt noget.
Hun havde åbenbart fortalt historien til omgangskredsen i Rønnede, hvor hun boede, og sagde en dag til mig, at jeg var til grin i hele byen, fordi jeg havde skiftet navn.

Jeg svarede: "Jeg er glad for, at jeg kan få folk til at grine, for det er sundt med en god latter" "Mener du det"? spurgte hun. "Ja, for så har jeg jo gjort noget godt" Kusinen kom aldrig ind på emnet mere, men til sin død kaldte hun mig Connie.