som englene flyver {{forumTopicSubject}}

Hej
Jeg er ved at skrive stil til en novelle der hedder som englene flyver
Jeg skal analysere og fortolke. Níveau - 1.g
Jeg ville blive rigtig glad hvis jeg kunne få en kommentar til det foreløbige resultat

Det kommer her:
Som englene flyver
-En novelle af Naja Marie Aidt
Analyse og fortolkning af Pernille Thim 1.Z
”Som englene flyver”, er en novelle skrevet af den 43-årige forfatter Naja Marie Aidt i 1993.
Novellen handler om hvordan det er at være på stoffer, og hvordan det er at være pårørende til en person på stoffer. Den kommer hele følelsesregistret igennem. Lige fra suset ved at tage en bane og til smerten ved meddelsen om en kær persons død. Novellen kommer ind på nogle af de tanker der foregår, eller ikke foregår, i hovedet på et coke vrag. Deres daglige rutiner, miljøer og personligheder.
Denne episke historie bliver fortalt fra 2 forskellige synsvinkler, hvilket gør, at vi oplever Sisse´s rus, men samtidig deler søsterens bekymring.

Teksten er opbygget i afsnit der indikerer et skift af synsvinkel, og den er skrevet med flashbacks. Det vil altså sige at vi (f.eks.) i starten af teksten får handlingen fortalt af Sisse, men i næste afsnit er det søsteren der er fortælleren. Eksempler på at teksten er skrevet i flashback kunne f.eks. være s.8 - l. 105 ”somom Sisse allerede var død” - men Sisse´s død er endnu ikke sket i den fortalte tid.
Historien starter med Sisse´s erindringer om hvordan det var ”den vinter”. Hun fortæller om hvordan de fløj hen ad gaden, og kun gadelygterne afslørede deres stikkende pupiller. Det vil altså sige, at allerede på første side, i 3. linje, får vi en lille præsentation af personerne ”sortklædte og magre. Kun gadelygterne afslørede vores stikkende pupiller”. En mere præcis præsentation starter på s. 8 l. 10, og varer helt ned til og med l. 20. Her får vi en masse at vide om hvordan de går klædt, og at det hus de bor i skal rives ned, malingen skaller, rummene er fugtige og de ligger på madrasser spredt ud på gulvet. Vi får også at vide at fulde og tomme flasker ligger og ruller rundt på gulvet, de har speed og kokain gemt i lommer og aflåste boxe.
På linje 15 begynder vi at få at vide præcis hvad det er for et liv disse personer har, vi har måske allerede gættet det på forhånd da vi fik at vide at deres pupiller var udvidede, men nu er det klart at hovedproblemet er alkohol og stoffer.
Et egentlig point of no return, er på en måde allerede overstået inden fortællingen starter, da det foregår i datid, og Sisse jo sådan set allerede er død. Men i selve teksten finder vi vendepunktet, hvor der ikke er nogen vej tilbage længere det sted hvor Sisse´s søster gir op. På side 10 l 35, fortæller søsteren om at hun aldrig opsøgte Sisse igen efter den oplevelse hun havde da hun besøgte Sisse i den nedslidte bygning. Her får vi også at vide at Sisse ”allerede er fløjet”, altså at hun er død. Det er værd at bemærke at Det aldrig bliver direkte oplyst til læseren præcis hvorfor søsteren vælger at opsøge Sisse. Det er en tanketorsk vi selv må ligge og rode med.
Historiens klimaks er fortællingen om hvordan Sisse dør under optagelserne til en gyserfilm. Frivilligt henrettet. For hende er det ikke en tragisk begivenhed, for Sisse er det lykken. Hun har altid ønsket sig at flyve, og finder lykken i det øjeblik vingerne vokser ud på hendes usynlige ryg, og hun flyver hen over ørkenen og sin livløse krop, fra nu af flyver hun rundt i det ene farvestrålende rum efter det næste, og det vi andre måske oplever som en tragisk ting, er ikke kun klimaks i historien, men også i Sisse´s liv. Herfeter toner historien ud, mor og søster bliver oplyst om Sisse´s død, hvilket resulterer i at moderen for alvor bryder sammen. Dette bliver beskrevet fra søsteren side på s. 10 fra l. 103 og ned.
Novellen er en fortælling der er enormt realistisk for vor tid. Et nervevrag af en mor, en dranker til stedfar, de 2 ting hænger meget godt sammen. En ansvarlig storesøster der har tilsidesat sit eget liv for at være ordentlig og ikke ende som moderen, en forkælet lillesøster der ikke har den fjerneste idé om hvad hendes søster har været igennem, og grådigt kigger på hende med de bedende bambi øjne der har virket så godt for hende gennem hele livet. Uden at vide at hun er på afspor. Ingen idé om hvad der vil ske hende, og uden kendskab til det sørgelige, meningsløse liv hun fører nu. Hun er også ligeglad. Sisse er den der er mindst bekymret for Sissés liv. Omvendt kan man sige, at dem der i virkeligheden burde række en hånd ud og hjælpe hende ud, har nok at døje med selv. Søsteren som nærmest fremstår som misundelig på Sisse, accepterer skæbnen, uden at fælde en tåre da hun får besked om Sisse´s død(s.10, l. 133).


Naja Marie Aidt har valgt en noget anderledes fortællermetode i denne historie. Som jeg har nævnt før, er historien skrevet med skift i fortælleren. At historien bliver fortalt af 2 vidt forskellige personer, (som Sisse og hendes søster virkelig er, trods at de er familie!) giver en helt ny dimension af historien. Det er ikke en firkantet historie som har en handling og så er det slut. Den har et helt sammenspil med modsætninger mellem de 2 piger. Der er meget i historien vi ikke får fortalt, men som vi selv må tænke over og finde en løsning på. Vi får ikke direkte at vide at moderen, ohvertfald i starten, er alkoholiker, men vi har stadig en anelse om at der er noget galt. Kaj er ikke pigernes biologiske far, og hvad der helt præcist er sket med ham ved vi ikke, vi kan kun forestille os hvordan tilværelsen har været for pigerne mens de er vokset op. Har de haft en far? Har deres mor drukket? Har det været en ny dranker til stedfar med et par måneders mellemrum? Vi kan kun forestille os hvordan deres tilværelse har været som børn, og hvilke af disse elementer der muligvis har spillet ind i Sisse´s narkotika problem.
Det er formegentlig de samme ting der har fået søsteren til at blive som hun blev. Hun er jo storesøsteren, så det er sandsynligt at det meste arbejde har ligget på hendes skuldre – et helt forfærdeligt pres at lægge på et barn. Det har resulteret i, at hun har et ensartet, men stabilt job, og hendes hår er ligesom alt andet i hendes liv, stramt bundet op i en kontroleret knude. Hun har et enormt behov for at have styr på sit liv, og sin rene hvide kittel. Man kunne for sjov skyld tænke over hvad der ville ske hvis hendes kittel var plettet eller hår elastikken væk en dag? Ville hun så melde sig syg fra arbejde, eller ville hun komme snavset og med løst hår?
Efter Sisse´s død er det i hvert fald helt klart, at der ikke er meget farve på søsterens liv. Hun beskriver deres nye hverdag koldt på s. 10 l. 124-127. Her beskriver hun hvordan hendes mor har taget stesolid osv, Kaj er flyttet, og ”ellers er der ikke sket noget særligt”. Dette er jo noget der i de fleste tilfælde ville være væsentlige hændelser i et liv, men for hende er det ikke noget særligt. Hun snakker nærmest om det, som var hendes mor begyndt på en ny sport.
Det virker somom at søsteren simpelthen har accepteret sin kedelige skæbne. Hun beskriver sin teori om Sisse på s. 10 l. 131. Hun mener at Sisse var et grådigt lille barn, som hele tiden ville have mere slik, men at der simpelthen ikke var slik nok i verdenen til Sisse. Hun beskriver ensomheden, og døden som det uungåelige.
Det er jo korrekt at døden er uungåelig, men en ung kvinde, hendes lillesøster, gruppevoldtages og stikkes til døde. Det burde røre hende. Hun mener at Sisse var grådig, og så var det jo helt naturligt at hun døde, og det er meget bedre at sidde med orden i håret, glatte kitlen og være i live. Men er hun nu også det?
For hvem af de 2 søstre er, eller var, i virkeligheden mest i live? Hvem levede det bedste, eller mindst dårlige liv? Var det Sisse som levede i sin egen lille fantasi med smerte, coke, rå sex og et brutalt mord, men som oplevede suset ved en bane, og som til sidst følte sig selv stige op og blive til en engel, og som nu flyver rundt i farvestrålende rum hele dagen?
Eller er det søsteren som, om ikke andet, er i live? Der er orden i hendes liv. Hun ved hvad hun skal i morgen. For det skal hun hver dag. Til gengæld er hun sparet smerte, vold og et liv i søgen efter lykken. Det vides ikke om søsteren søger efter lykken inderst inde, men hvis hun gør, så gør hun ikke noget ved det. Hun er nok det kedeligste menneske man har hørt om. Så hvem havde det egentlig bedst? Eller, hvis vi vender spørgsmålet om, hvem havde det mindst værst?