Er for en gangs skyld stolt.. Er for en gangs skyld stolt..

Jeg ved ikke om det høre hjemme i denne gruppe, men eller små i slette det..

For en gangs skyld i mit liv, er jeg stolt over mig selv..

Jeg er rigtig meget en tryghedsnarkoman, og næsten alle mine beslutninger bliver truffet på baggrund af dette..

Jeg bor sammen med min bedste ven, og at flytte sammen med ham er det bedste jeg har gjort længe.. Han har vist mig hvor godt jeg egentlig kan have det..

Idag var jeg så ude og besøge min eks. Vi snakker fint sammen - gik fra hinanden pga depressioner osv.. Det hele var for hårdt.. (ham der slog op)

Nå men vi sidder så i han sofa, hvor han pludselig begynder at holde om mig osv. Jeg spørger hvad han laver, og han kysser mig så på halsen og siger at han savner mig så forfærdeligt..

Jeg havde, liger der i det øjeblik, bare lyst til at kaste mig om halsen på ham og sige at jeg også savner ham. Men nej, jeg sagde at jeg var smigret og at jeg også savner ham, men at jeg vidste det ville såre mig hvis vi begyndte på noget, vi alligevel ikke ville "fuldføre"..

For første gang i mit liv, gjorde jeg noget som jeg egentlig ikke havde lyst til, kun fordi jeg vidste det ville være det bedste for mig!!

Jeg har virkelig kriblen i maven nu, og for pokker jeg syntes det er svært.. Men jeg er ganske sikker på at jeg handlede rigtigt..


Tak fordi i gad læse min lange smøre, men er bare lidt stolt af mig selv..