som et lyn fra en klar himmel.. {{forumTopicSubject}}

Hejsa.
Sagen er den at jeg har datet og kommet sammen med den her fyr i godt og vel 3 mdr. I fredags valgte han så at smide bomben, med at han havde det underligt, og det er fordi vi bor 1 time væk fra hinanden, og at han savner modstand(vi har ikke været uvenner eller skændes på noget tidspunkt) og at vi kan holde hinanden i tøjlerne, og at vi egentlig bare kunne være hinanden utro uden at den anden vil få det af vide, fordi vi jo ikke har samme venner osv., og den tanke kan han ikke holde ud. Han vil gerne forsætte men føler ikke han kan holde til det, men han ved ikke hvad han vil endnu og at han er total forvirret.

Det kom lidt som et lyn fra en klar himmel, for vi har haft det rigtig godt sammen lige siden vi mødtes første gang. Men nu jeg selvfølgelig også begyndt at tænke over sagen - skal man kæmpe? For jeg er rigtig glad for ham og synes det ville være synd at smide det vi har væk på baggrund af afstanden. Eller skal man bare skynde sig væk og sige farvel og tak, for jeg selvfølgelig også begyndt at tænke over de ting han sagde med at afstanden var et problem osv. Desuden er jeg rigtig bange for at blive mere ked af det end jeg er nu, og så kan det måske bare være nemmere at komme væk. Han kommer imorgen, og så ved jeg egentlig ikke lige hvad han har i tankerne, men ved knap nok hvad jeg selv tænker.

Hvad ville i gøre i min situation? Ved godt det en meget kort og ikke særlig dybdegående forklaring, men gider ikke skrive side op og side ned. Men på baggrund af de informationer^, hvad vil i så gøre?