fortvivlet og ensom {{forumTopicSubject}}

hej derude:)
er efterhånden ret så deperat og håber lidt i vil kunne komme med en kommentar eller 2 set med klare øjne, frabeder på forhånd ånsvage kommetare;)

sagene er den vi er kørt noget af sporet i det lille hjem, min kæreste og jeg har været sammen og boet sammen de sidste 5 år og venter barn nummer på, vi har slf op og nedture som alle andre men der er specielt et problem vi bliver ved med at kører fast i.

jeg føler mig ofte meget ensom og afskrevet fra hans liv så at sige, vi lever meget seperate liv, han har hans hoppyer som SKAL plejes og jaa jeg er mor så jeg sidder slf hjemme ved mit barn, vi kan jo ikke begge smutte;)
han mener helt klart han har ret til at tage i fitness minimum 4 gange om ugen gerne 3 timers varighed også har han udover de 4 gange om ugen også krav på yderligere fritid såsom se fodbold med vennerne og lign,
så i kan næsten regne ud hvor lidt vi egentligt bruger tid med hinaden, jeg kan bare ikke trænge ind til ham, har forklaret jeg føler mig ensom og synes det bliver svære og svære at være kæreste når vi aldrig hygger os sammen?
hov jaa og jeg er aldrig inviteret med til noget som heslt han deltager i , og han deltager helst ikke i mit liv, og gør han har han mere travlt med hvornår det slutter hvis vi er til en fødseldag eller lign.

og nu sidder jeg vitterligt og bliver i tvivl er det ok?' er det mig der bare er blevet en sur ost? er det normalt den ene part skal pleje sit ego på sådan måde det langsomt men sikkert kvæler forholdet??