Fra vugge til grav {{forumTopicSubject}}

Kirsten Sig Dall
2 timer
FRA VUGGE TIL GRAV.

Jeg blev lidt inspireret i dag til at skrive om livet, jeg skal nemlig være bedstemor for 10 gang, så det vakte jo jubel, så derfor lidt poesi.

1.
Du ligger i din vugge, så lille og kær
Din hud har et dejligt silkeblødt skær
du både skriger og bryder ud i latter
for dine forældre er du den kæreste søn eller datter.
2.
Du ser dig i spejlet, og kinden er ikke mere så blød
nej af knopper og bumser er den nu ganske rød
du kæmper en kamp med en usikkerhed stor
og åh så dumme er både far og mor.
3.
Nu er det drenge der står på programmet
og af en forelskelse bliver du handlingslammet
til kirken det går i en vældig fart
selv om i ikke ved, om i er parat.
4.
Med den dybe forelskelse der går nogle år
men hverdagens jag skaber i lykken lidt skår
barnet i vuggen opmærksomhed kræver
det lidt af forelskelsens magi ophæver.
5.
Med årene, vi bliver ældre og får mere viden
at forelskelse blegner, finder vi ud af med tiden
Der er andre ting, der den med tiden erstatter
at det bliver til kærlighed vi pludselig fatter.
6.
Snart vi vores børn ud i verden sender
og håber at de hjem til os ind i mellem vender
vi gråner og leddene smerter og knirker
en stol og en seng som en redning virker.
7.
Huden er nu rynket og blevet lidt slap
hjernen er ej heller mere så skrap
vi har nu tid til at nyde livets glæder
selv om foden mere varsomt træder.
8.
Så kigger vi ned i en vugge en dag
der ligger et barn i ro og velbehag
vi til livets fortsættelse har det bedrevet
også når vi selv til støv er blevet.