Livets bagside - Tænk jer nu om unge! {{forumTopicSubject}}

Kunne ikke sove, så valgte lige at skrive lidt. Jeg har gjort ting i mit liv som jeg ikke er stolt af, og ting jeg aldrig burde have gjort. Jeg var und, vild og frisk, der skulle bare være gang i den hele tiden. Men tænk jer om, og tænk en ekstra gang inden i gør tingene. Men læs teksten, og kom gerne med nogen respons.. Det er bare skrevet hurtigt, så stavefejl og andet må i finde jer i.


Et år kan gøre meget. Alt kan ændre sig på kort tid, især hvis man ikke tænker sig om. Livet er en gave man bør passe på, og tænke tingene igennem en ekstra gang. I folkeskolen var jeg den friske type, fest og fart over stregen var lige mig, men havde for det meste hovedet med mig. Var nok kendt som den populære hjælpsomme dreng, som folk kunne stole på, fine karakter, mange venner, og altid glad .Men tingene ændre sig. Startede med at drikke alkohol som 14 årig, gik til fest og levede som andre på den alder. Røg hash første gang som 15 årig, det blev en dårlig oplevelse, så regnede ikke med jeg skulle ryge igen. Men det stoppede desværre ikke der.

Ca. et halvt år efter jeg var fyldt 16, begyndte tingene at ændre sig lidt. Begyndte at møde nye spændene folk, finde nye interesser og prøve nye ting. Begyndte at ryge hash engang imellem, køre en smule bil uden kørekort og komme til fester med de ”store”. Det gik fint i starten, men med tiden bliver tingene kedeligt og der skal ske noget nyt. Jeg tænkte mig desværre ikke om, og den dag i dag forstår jeg ikke, at jeg ikke tænkte mig mere om. Med nye kontakter og spændingen ved at gøre nogen ting, gik det straks hurtigt.

Trænede en del, men syntes fremskridtene gik for langsomt, så gik som 16 årig i gang med en voldsom steoridekur. Viste ikke ret meget om det, ville bare være stor i en fart. Begyndte at ryge mere hash, en del mere druk og der skulle være gang i den hele tiden. Følte bare det hele kørte der ud af, og adrelinen pumpede helt tiden og elskede det. Burde være stoppet før, men var dum nok til at forsætte. Begyndte at køre bil i en påvirket tilstand, komme i pengeproblemer med folk og ryge endnu mere hash. Viste at de ting jeg gjorde ikke altid var lige klogt, men det gik fint, så hvorfor ikke forsætte?

Indså først hvad jeg havde gang i, da en kammerat nær havde drejet nøglen om. Lå og snakkede med kæresten, da telefonen ringer midt om natten. Det var min kammerats kæreste der ringe og var helt ude af den. Hun forklare at han havde taget for mange stoffer, ved den fest de var til. Han lå og rystede, havde kramper, blå i hovedet og de kunne ikke komme i kontakt med ham. Da jeg hørte det, ændrede mit syn på tingene hurtigt. Valgte at stoppe med de dumme ting jeg havde gang i, men selvfølgelig stoppede det ikke helt. Jeg stoppede med at tage steroider dagen efter, stoppede med at køre bil i påvirket tilstand, og trappede ned for de vilde byture.

Kort efter skete der nogen ting i livet, som jeg ikke kunne få til at passe sammen. Manglede penge og livet kørte ikke længere på skinner som det burde. Så fladt i igen, denne gang var det heldigvis ”bare” med en stort forbrug af hash. Når jeg røg følte jeg mig glad, følte tingene gik bedre og livet alligevel ikke var så galt. Men når jeg ikke var påvirket føltes livet surt igen, så røg mere og mere for at få det til at passe sammen. Kæresten og vennerne som kendte til hashforbruget (eller hashmisbruget som det egentlig var), fik mig overbevist om det var noget dumt noget jeg igen havde gang i, så jeg begyndte at trappe ned.

Der skete så meget på det ene år, hvilket jeg fortryder meget. Nu sidder jeg tilbage, og kan slet ikke forstå jeg har kunne være så dum. Jeg har ødelagt en del ting i mit liv, noget som aldrig kan blive det samme. Jeg viste ikke ret meget om steroider, jeg skulle bare være stor i en fart. Jeg anede intet om bivirkningerne ved det, og hvordan det hele forgik. Jeg har fået større hjerte, har kramper i benene flere gange om dagen, kraftige smerter i ryggen og en knude i brystet. Ryger hash hver dag for at komme igennem dagen og har ikke ordentlig styr på økonomien. Jeg ville givet alt jeg ejer, hvis jeg bare kunne spole tiden tilbage til jeg var 15 år. Jeg blev for hurtigt voksen og kom ud i de dumme ting. Forstår ikke hvor mit gamle jeg blev af, eller hvordan det kunne gå så galt som det gjorde. Fortryder simpelthen det hele så meget. Livet er ikke altid som det ser ud, livet kan have en helt anden bagside. Jeg holdte mig fra at tage stoffer, hvilket også er det eneste jeg er stolt af nu. Heldigvis sagde jeg altid nej, og det er jeg så glad for i dag. Tænk over tingene en ekstra gang, tænk på hvad du har gang i eller hvad der kan ske. Jeg håber ingen gør de ting som jeg gjorde. Heldigvis har jeg nogen gode venner som gør alt for at hjælpe mig, en kæreste som støtter mig og er i gang med en uddannelse jeg er glad for. Men arne fra det teenagerår sidder stadig dybt i hjertet, og vil sidde der for altid.