Tilmeldt:
29. jan 2007 Følger: 4 Følgere: 3 Fotoprofiler: 1 Emner: 194 Svar: 495
At blive respekteret {{forumTopicSubject}}
Det føler jeg ikke jeg bliver, af specielt min mor. Jeg er lige flyttet i en ny lejlighed, og mine forældre har hjulpet mig en del, specielt økonomisk, hvilket jeg jo er rigtig glad og taknemmelig for. Men de vil gerne have det efter deres hoveder. Fx skal jeg have hængt nogle hylder op. Min mor ringede og sagde at de ville komme forbi mit arbejde og hente mine nøgler, låse sig ind og hænge hylderne op. Da jeg så sagde at jeg gerne ville være hjemme, så vi måtte gøre det en anden dag, blev jeg kaldt en klovn, og hun blev sur og smækkede på. Og ligeså med at få ryddet tingene på plads. Hun siger ting som 'jeg er skuffet over du ikke har gjort det og det' og 'lov mig nu det og det (i min egen lejlighed!) og jeg havde sagt til hende at jeg gerne selv ville gå og indrette lige så stille og siger hun skal lade være, men når jeg ikke lige kigger, stiller hun en masse hist og her. Mine forældre har altid været gode til at skylde skylden på mig, hvis vi havde en konflikt, det var altid mig der skulle sidde på mit værelse og være ulykkelig, og de i stuen og ryste på hovedet og vende øjne. Min mor tog mig med til lægen fordi jeg havde det rigtig dårligt, hun sagde vi nok skulle starte i familieterapi, men det ville mine forældre ikke, så jeg kom både til psykolog og alt muligt andet. Jeg begyndte at skære i mig selv for at vise at jeg havde brug for deres accept og opmærksomhed. Specielt husker jeg da hun sagde at jeg ikke lufter familiens hund, til et møde vi havde. Hmm, det skal siges at jeg altid gik med ham efter skole og flere gange om dagen, mødtes med en masse andre hunde i hundeskoven og gik med ham ca. to timer, noglegange både lørdag og søndag. Jeg ved ikke hvorfor hun har behov for at lyve om mig og nedgøre mig. Hun har også sagt at jeg skulle indlægges på psykiatrisk afdeling fordi jeg fortalte hvor dårligt jeg havde det, at hun tager nervepiller fordi hun har fået mig,. Hun kan vist ikke give slip, og vil gerne det bedste, men hun gør mig jo en bjørnetjeneste. Hvad synes i man burde gøre i sådan en situation? Og er det mig den er gal med?
dec 2008
Følger: 4 Følgere: 3 Fotoprofiler: 1 Emner: 10 Svar: 362
Du er nødt til at stille nogle klare regler op. Og enten respekterer de det, eller også må de blive væk fra dit hjem.
Mine forældre har også hjulpet mig og altid været der for mig, men indimellem kom de for tæt på.
Jeg gjorde klart hvordan jeg ville have tingene og hvis de ikke kunne acceptere det, måtte de blive væk.
Det hjalp faktisk og vi har et super forhold den dag idag, hvor de kun blander sig, hvis jeg giver dem lov.
Det skal siges så du mener det. Det kan godt være de bliver sure til at starte med, men det ændrer sig hurtigt (i hvert fald i mit tilfælde).
apr 2009
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 102
feb 2010
Følger: 35 Følgere: 32 Fotoprofiler: 1 Emner: 20 Svar: 155
Babooms Pernille? ;p
Jeg har prøvet det samme med min far det hele skete da mine foældre blev skilt jeg blev det sorte får fordi jeg ville bo ved min mor.. Så døde hun og jeg flyttede ud til min far. Så da jeg blev 18 blev jeg smidt ud 2 mdr efter.. Og jeg valgte at flytte for mig selv og det gjorder jeg... Og vi snakkede sammen sådan lidt men de kom aldrig selvom de havde sagt de ville. Så flyttede jeg sammen med en kæreste hvor vi gik fra hinanden og fik lov til at flytte hjem igen...... Jeg fik en campingvogn at bo det var fint med mig... Det skal lige siges det var i en sommer periode og jeg arbejde i en Kiosk og arbejde fra kl 12,30 så kørte hjemme fra hver dag kl 12 og var først hjemme kl 12 igen... Men så fordi jeg ikke fik ordnet alt med fortelt så blev jeg smidt ud 5 gange på en mdr og de ville styre mine penge.. Men jeg flyttede og det er 3 år siden og vi er først begyndt at snakke sammen igen nu efter 3 år.. Hvor jeg har lagt ham på hylden.. Jeg ved det hjælper
At blive respekteret