Familien falder fra hinanden!! {{forumTopicSubject}}

Kan starte med at fortælle at jeg er en pige på 19 år, som 16 årig døde min mor efter mange års sygdom, og siden den gang er det bare gået ned af bakke for mig og min familie.

Jeg har kun min far og mine 4 ældre brødre tilbage, men vi snakker næsten aldrig sammen, og efter min mors død, har jeg et eller andet sted følt at det har været min pligt at holde sammen på familien, men uden held.

Nu sidder jeg så her med en meget stor længsel og savn efter dem, jeg engang kunne betragte som familie, og føler mig egentlig lidt som en fiasko da det ikke er lykkedes mig at holde familien samlet som min mor gjorde. Men ikke så meget det, det piner mig bare at jeg med tiden har fået en fornemmelse af at være alene, og kun have mig selv tilbage, når jeg i faktisk har en smugle familie der ude stadig.

Ind i mellem savner jeg bare den tryghed og kærlighed der normalt ville være i en familie og det sammenhold man normalt har, men det er bare blevet opløst lige efter min mors død.

Før havde jeg meget sorg over det, men gennem den seneste tid føler jeg det mere som had...og vrede...over at de brød vores mors sidste ønske med at holde sammen og være en familie, men samtidig fordi jeg føler mig meget svigtet og udsat som den mindste, uden nogle at hendvende mig til i nødens stund!

Er det normalt at føle den had og vrede som jeg har i min situration, og hvorfor er jeg så skuffet over mig selv, når det i virkeligheden var de lidt ældre i familien der burde tage sig af alle disse ting i stedet for mig? Har de virkelig svigtet mig eller er det bare mig der er noget i vejen med?