Minder. Minder.

Ja jeg har jo i længere tid skrevet om min barndom og jeg er så begyndt at trække på minder fra min ungdom og jeg vil prøve at smide et minde ind fra 1979 og så ku jeg godt tænke mig at høre jeres meninger.

Et savn.
Ja omkring 1979 spurgte en kammerat (Fin Bill) om jeg vil køre han ud til Slots Bjergby grusgrav tidligt næste morgen og næste morgen omkring kl:05 holdt vi så ude på Vårby bakke og vi gik op til det højeste punkt hvor der også stod et træ og vi kiggede ud og over imod Vårby Å og imod Vemmelev og mosekoen var godt i gang med at brygge og med solen ude i horisonten var det bare så fantastisk smukt og det samtidigt med stilheden der ku nydes sammen med fuglenes morgensang.
Vi kørte så ned i grusgraven hvor min ven jo sku krybskytte og ja det der var tæt på ku han ikke ramme men den fasan ude i det fjerne ku han skyde og han hentet den også og husker jeg ikke helt galt måtte jeg være med til smagsprøven da den var blevet lavet og ser i der nu ser og læser det der er ting vi alle sammen tager for givet eksempelvis det at ku nyde mosekoen brygge samtidigt med at solen står op og så samtidigt med at fuglene synger morgensang.
Det der gør at jeg fortæller om sådan minde er jo ikke kun at det er et af de gode minder, men at man skal påskønne det man kan og det man oplever i livet, desværre er livet ligesom hvis du sejler det går op og ned og desværre kender ingen dagen i morgen (Gudskelov) og er der andre end mig der har et savn.