Min bardoms mad {{forumTopicSubject}}

Mange af de retter jeg fik som barn ville jeg ikke spise i dag som:

Lever
fløjlsgrød
hjerte
koldskål
vælling
sur sød suppe

Der var masser af fantasi til de mest ulækre ting i min barndom. Dengang så man det ikke at grunden var pengene, men bare at det var ulækkert.

Så jeg vænnede mig til at sulte og smuttede når jeg kunne lugte noget som jeg ikke gad spise.

Det betød også at der ingen syltetøjsmadder til aften kaffen, kaffen fik jeg men ingen mad. Det må nok havde irriteret dem kraftig, at jeg havde bestemt mig til bare at sulte - og det tager man ingen skade af.

Man siger at man lige skal smage på tingene - har jeg gjort, så den vinkel kunne de ikke bruge. Det udviklede sig som en psykologisk krig - hvor jeg vandt.

Jeg skaffede penge ved at hjælpe folk i nabolaget med diverse som at slå plænen og klippe hæk, male plankeværket - så den vej fik jeg penge til at spise det jeg gerne ville - eller at jeg fik mad der for hjælpen.

Er kræsenhed bare at være kræsen?

Ved jeg ikke, men jeg har altid set specielt indmad fra dyr som ulækkert, jeg ved faktisk ikke hvor jeg har den ide fra, men sådan var jeg.

Jeg kan huske da jeg fik arbejde som 13 år på Jeros maskinfabrik med at feje og fjerne spåner fra maskinerne. Nu havde jeg penge til at spise når jeg var sulten. En dag smurte jeg en mad og der var en smule margarine tilbage da jeg smed den ud. Min far gik helt grassat og sagde den ikke var tom. Helt ærlig man kunne dårlig skrabe sammen til at smøre en enøre.

Men demonstrativt gik jeg over i Rosengårdcentret og købte 10 margeringer og smed i køleskabet. Jeg pointerede mit køb ved aftenkaffen og ikke en lyd fra far. - jeg vandt igen. og han hold kæft af bare ærgrelse. Jeg kunne se at min mor klukkede indvendigt og prøvede at holde masken.

Så det er dejligt at blive voksen og selv finde ud af at - holdt da kæft det er dyrt.

Tingen begynder at give mening - men ikke udførelsen i den måde at vise respekt for at være så fattig som vi var. Men skide med maden - kærligheden var der, omsorg men til tider tog fattigdommen over som en stressende faktor.

Men det kender de færreste til i dag, hvor man høre om fattige familier hvor børnene render i mærketøj købt på kredit - masser af elektronik købt på kredit og så har de den frækhed at kalde sig fattig. Nej det er ikke fattigdom at leve på et lån - et kredit kort som man kan betale den månedlige indbetaling for så at kunne bruge den månedlige indbetaling.

Man giver ekstra børnepenge til udsatte så de ikke kategoriseres som fattige familier - men spiralen forsætter sit liv og de hyler stadig. Giver man dem en million - så hyler de bagefter når pengene er brugt.