læs det! {{forumTopicSubject}}

Mit liv!

Jeg blev født i Hjørring den. 25/12 1993, blev født på Hjørring sygehus. Jeg boede med min mor og far til jeg var 3 måneder gammel, der flyttede min far, han fandt en anden. Min mor gik alene til jeg var 3 år der fandt hun sammen med Jan min stedfar, det var underligt at se min mor med en mand, det havde bar været mig hende og min storebror i de første år af mit liv. Vi flyttede ud til Jan på min fødselsdag. Jeg begyndte i børnehave i Lørslev da jeg var 4. Da jeg var 4 skete der noget dramatisk jeg fik foden i vores havetraktor og fik klippet min tå af, jeg kom hurtigt på sygehuset i Hjørring hvor de ville syg den på men det kunne de ikke. Da jeg kom i børnehave igen spurgte alle til hvordan jeg havde det. Så aldrig min far særlig meget han døde den. 24/11 1999 savner ham rigtig meget var 5 da han døde. Da jeg var 6 blev min lillesøster født, hun blev født den. 2/10 2000, hun blev døbt Laura. Jeg begyndte os i skole det år det gik godt i starten men jeg blev sværere og sværere at holde styr på. I 1 klasse blev jeg smidt ud og startede på Sindal, der gik jeg fra 1 til 4, i 4 startede jeg så på Hørmested skole der blev jeg mobbet for første gang i mit liv, der fik jeg min første store nedtur hvor jeg var ked og sådan noget. Da jeg så blev 12 fik jeg af vide på min fødselsdag at vi sku flytte, græd rigtig meget havde boet i den by i 9 år det var svært at acceptere at vi skulle flytte. Fik valget om jeg ville blive på den gamle skole eller flytte til den skole i bindslev, jeg valgte at flytte skole. Men det var en stor fejl der havde jeg bar den største nedtur hvor jeg græd hver morgen ville ikke i skole og mobbes igen. Men kom alligevel i skole. I den periode skar jeg meget i mig selv og havde selvmordstanker det var en meget svær tid jeg gik igennem. I 7 kom jeg så til Hjørring at gå, var stadig meget nede, oppe på skolen tog jeg mit første selvmordsforsøg hvor jeg tog 12-13 hovedpinepiller. Kom på hospitalet hvor jeg sku drikker noget flydende kuld og ha drop med modgift, men ku ikke tåle modgiften så pludselig ku jeg ikke trække vejret, min mor tilkaldte en sygeplejerske og jeg kastede op i en skål, da vi kiggede mine ben og sådan var jeg helt rød, så fik noget modgift mod modgiften. Lå på sygehuset i ca. 1 måned. Efter det gik jeg ikke i skole i 1 måned til 2. Der efter begyndte jeg på efterskole hvor jeg havde det godt i starten men det ændrede sig hurtigt til at jeg græd hver dag og ringede og ville hjem men ingen kom efter mig selvom jeg var meget nede. Jeg kom sammen med en deroppe og han var grunden til jeg havde det nogenlunde deroppe men da jeg mistede ham og han begyndte at være rigtig ond ved mig gik jeg fuldstændig ned og en aften bestemte jeg mig for jeg havde fået nok og at mit liv ikke var andet end noget skrot så jeg valgte at spise piller igen. Vis ikke dem fra min efterskole havde gjort noget var jeg helt sikkert død, jeg fik kun spist 57. Jeg blev hentet i ambulance med fuld udrykning. Da jeg kom op på sygehuset i Holstebro hvor jeg sku igennem det samme igen men den her gang fik jeg begge modgifte sammen. Jeg blev rykket til Hjørring om søndagen, men blev hurtigt udskrevet. Efter det gik jeg ikke i skole i 3 måneder pågrund af jeg var så nede. Nu går jeg i den bedste dejligste klasse hvor jeg har det godt.
Men pointen ved den her historie er at folk går fuldstændig ned af mobning. Hvorfor skal det være sådan rigtig mange dør af der?
Men folk tænker ikke over det før de selv er igennem det. STOP MOBNING. Der er ingen grund til folk skal være så kede af det.
Men vis det sker så få hjælp man får det bedre.





Heidi Høgh Waldca Rasmussen.