1.625 visninger
|
Oprettet:
Hvad gør en hovedpinepille? {{forumTopicSubject}}
Ved godt hvorfor man tager dem, men hvad gør de helt præcist?
nov 2007
Følger: 18 Følgere: 17 Fotoprofiler: 1 Emner: 52 Svar: 420
Pillernes størrelse, form eller farve har intet med deres virkning at gøre.
Jeg vil give dig 3 eksempler på hovedpineformer med hver sin årsag og hvor medicinen virker på hver sin måde.
Det første eksempel er migræne.
Migræne er en meget kraftig hovedpine, der skyldes en pludselig udvidelse af små blodkar i hjernen. Den kommer mange gange pludseligt og kan vare flere dage. Den slags hovedpine skal behandles af en læge, med medicin der kan få blodkarrene til at trække sig sammen igen. Medicinen skal virke så hurtigt som muligt.
Det andet eksempel er spændingshovedpine.
Spændingshovedpine er en meget almindelige form for hovedpine og kan f.eks. optræde i forbindelse med forkerte arbejdsstillinger. Den skyldes at muskelgrupper i hals, nakke og skulderpartiet har været spændte i den samme stilling i for lang tid. Det giver smerter, der strækker sig op til kraniet. Man oplever en voldsom hovedpine, der stråler ned i nakke og videre til skulderpartiet. Smerterne skyldes at muskelvævet bliver irriteret og nogle gange hævet, som efter et slag. Det kaldes også Inflammation på latin.
De mest almindeligt kendte hovedpinepiller dæmper denne irritation (inflammation). Det gør igen at musklerne slapper af lidt efter lidt. Når så muskelspændingen er forsvundet, forsvinder hovedpinen også. De mest kendte er f.eks. Kodimagnyl, Panodil, Pamol, Pinex, Ipren eller Ibuprofen og kan købes i håndkøb.
Det tredje eksempel er hovedpine, som følge af forhøjet blodtryk.
Forhøjet blodtryk kan give en konstant hovedpine, der forsvinder hvis blodtrykket sættes ned. Hvis blodtrykket behandles med piller, kan man sige, at her er en blodtrykspille også en hovedpinepille.
Er blodtrykket for højt øges risikoen for f.eks. hjerneblødning og hjerteproblemer. Det er derfor altid en god idé at gå til lægen, hvis hovedpinen varer for længe, f.eks. hvis der er behov for hovedpinepiller hver eller hver anden dag, i én eller flere uger.
nov 2007
Følger: 18 Følgere: 17 Fotoprofiler: 1 Emner: 52 Svar: 420
nov 2007
Følger: 18 Følgere: 17 Fotoprofiler: 1 Emner: 52 Svar: 420
Hvad gør en hovedpinepille?