{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.328 visninger | Oprettet:

det er får vild det der.. {{forumTopicSubject}}

En tysk kvindelig paraglider overlevede onsdag mirakuløst, da hun i Australien blev fanget i en kraftigt tordenbyge og sendt over 9 kilometer til vejrs.


Kineser omkom
Under forberedelserne til VM i paragliding i næste uge i New South Wales i Australien trodsede 200 paraglidere et uvejrsvarsel - og blev fanget i et kraftigt tordenvejr.

Deriblandt var den tyske EM-sølvvinder fra 2006 Ewa Wisnierska og en kinesisk paraglider.

Den kinesiske paraglider omkom da han styrtede til jorden - mens den tyske paraglider blev trykket op af de kraftige opvinde i forbindelse med det tordenvejr, der nærmede sig. Den tyske kvinde blev dermed sendt højt til vejrs.


Nåede 9.100 meter
Ewa Wisnierskas GPS målte hendes utrolige flyvetur til at have haft en maximal højde på 30.000 fod - eller det der svarer til omkring 9.100 meter.

Opstigningen foregik hurtigt. På bare ti minutter var hun nået op i 9 kilometers højde - og hendes ekstreme opstigning svarer til, at man på så kort tid bestiger et bjerg med en højde over Mount Everests.

I denne højde er det isnende koldt - helt ned til -50 grader, og der er stort set ingen ilt i luften.


Blev slået bevidstløs
Ewa Wisnierska blev bevidstløs på den kraftige opstigning - og fortæller til australsk TV efter hun er blevet udskrevet fra hospitalet, at det sidste hun husker på sin vej op gennem tordenbygen er, at alt bliver mørkt og hun hører tordenbrag rundt om sig samtidig med hun bliver ramt af store hagl.

Da hun efter kort tid faldt ned til 6.900 meters højde kom hun atter til sig selv - dækket af is over hele kroppen.

Den tyske paraglider landede 60 km fra sit udgangspunkt- og havde forfrysninger på både ben og i ansigtet.

Hun blev efterfølgende indlagt på hospitalet - men blev fredag udskrevet igen og slipper antageligt helt mirakuløst fra sin dramatiske paraglidetur uden varige mén.


Ethvert flys mareridt
Det den tyske paraglider har oplevet er det som selv store rutefly forsøger at undgå - nemlig de kraftige op- og nedvinde, der er i forbindelse med tordenbyger - og så de undertiden enorme hagl der findes i bygeskyen.

Ewa Wisnierska forklarede, at hun under onsdagens flyvning forsøgte at komme forbi en tordenbyge, der var i anmarch - det lykkedes også, men da en ny tordenbyge umiddelbart ved siden af indhentede paraglideren blev hun fanget i de kraftige opvinde, der er på forsiden af tordenbyger.


Læs Ewa Wisnierskas beretning
Herunder kan du læse Ewa Wisnierskas officielle statement, der fredag eftermiddag blev offentliggjort på Det Tyske forbund for drageflyvere og paraglideres officielle hjemmeside www.dhv.de.


Ewa Wisnierska da hun fortalte sin historie til australsk TV.
Foto: ScanpixDa vi var kommet forbi bygeskyen og havde passeret den i sikker afstand - og havde den bag os så det meget godt ud i nordlig retning.

Jeg havde fuldstændigt undervurderet, at der foran os - og med den fart det skete - kunne dannes en Cb. Det blev en fejlbedømmelse med katastrofale følger.

Fra at have været en blid flyvning i et og samme niveau ændrede stigningsværdierne sig i løbet af sekunder til at være 15-20 m/s. Efter tre forsøg på at gå i spiral nedad opgav jeg - og forsøgte istedet at komme ud af området med den kraftigste opstigning.

Men det hørte ikke op - og jeg blev nærmest kastet op i næsten 10.000 meters højde i løbet af kort tid. Derved mistede jeg bevidstheden. Da jeg atter kom til mig selv befandt jeg mig i 6.900 meters højde. Jeg kunne konstatere, at min paraglider stadig fløj - men det gik først op for mig lidt senere - da jeg var nået ned i ca. 5.000 meters højde, at jeg ikke steg mere.

Jeg besluttede mig derfor at gå i spiral nedad. Med en moderat nedstigning nåede jeg i et træk langt ned under skybasen. Da jeg fik rettet op i ca. 1.500 meters højde ledte jeg efter et spor af civilisation - og jeg fandt en farm, som jeg fløj imod med rygvind. 500 meter før farmen drejede jeg forsigtigt op mod vinden og landede uden problemer ved et hegn.

Til alt held var jeg inde i et område med mobildækning - så jeg kunne ringe til min koordinator og angive min position.

Efter kort tid blev jeg 'reddet'.

Vi kørte direkte til sygehuset - og undersøgelserne viste, at jeg havde normale iltværdier i blodet. Jeg fik 'kun' forfrysninger på ørerne og på mit skinneben, hvor hagl slog hul på huden.

Jeg kunne kort tid efter udskrives - men skal dog dagligt til kontrol.

Jeg regner med at jeg kommer mig så meget, at det er realistisk at deltage i VM i de kommende dage.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  det er får vild det der..
Kommentér på:
det er får vild det der..

Annonce