HVORFOR KALDER DU MIG KAMPHUND? {{forumTopicSubject}}

Tænkte hunden, og så på det vrede fordømmende menneske, der stod foran dens menneske og pegede ned på den.

Så du ikke at jeg logrede med halen, og glæden i mine øjne da du nærmede dig, og så du ikke jeg peb fordi jeg af glæde fordi jeg gerne ville hilse på din hund.

Er det min muskuløse krop der vækker din afsky og vrede? Havde jeg været et menneske, havde du enten beundret mig eller havde Misundt mig fordi jeg var så flot og veltrimmet.

Eller er det ud fra mit brede hoved du afgør hvilket sind og hvilke kvaliteter jeg indeholder?
Det er ikke længere end et blink med øjet siden, i historisk tid, at et bestemt folkeslag målte tykkelsen på andre menneskers hoved skaller for at bestemme om de skulle leve eller dø.
Er det det du nu vil gøre ved mig, måle min hovedskal og mine kæber, for at se om jeg er værdig til livet

Du dømmer mig og siger at jeg er en kamphund, fordi nogle i min slægt mange generationer tilbage, opildnet og tvunget af menneskene, har kæmpet i frygtelige kampe med andre hunde.
Jeg tænker på hvor langt skal vi tilbage i din slægt før vi finder en voldsmand, eller det der er værre, og om andre dømmer dig for dine forfædres gerninger.

Du siger at jeg er genetisk belastet, og at jeg skal udryddes fordi min race har været voldelig og farlig for længe siden og som følge der af stadig er det.
Jeg tænker, hvor mange generationer er det siden, det folk du kommer af var aggressivt og voldeligt, og ville du mene at trangen til vold, stadig lå dig blodet på grund af dine aner.

Tror du at jeg før jeg blev født, sad og så ned på jorden og tænkte. Jeg vil så gerne være kamphund, og kæmpe med andre hunde til døden, og selv blive udsat for den værste smerte og de værste pinsler i et kærlighedsløst og mørkt liv.

Tror du ikke jeg ligesom andre hunde, elsker at blive nusset bag ørene, ligge i sengen, blive kælet på maven, og løbe på græsset og lege tagfat med mine nære venner. Tror du ikke jeg har et behov for at føle mig elsket. Tror du jeg er en maskine og bare en tom skal af instinkter der ikke føler.

Når jeg bliver født, er mit sind ligesom andre hundes som vådt ler, min ejer kan ælte det
Og forme mig i sit billede, men man er nød til at arbejde med mig jævnligt, og holde leret smidigt indtil mit sind har fundet sin form, for stivner det først bliver det sværere at ændre, for så skal der files og lægges kræfter i for at få kanterne væk, og så kan det at arbejde med mig, blive så vanskeligt, at nogle vælger at opgive.

Så når du ser på mig og ser mit sind, så ser du mit menneskes værk, for jeg er formet i dennes billede, og af dennes sjæl.

vi hunde er i sandheden menneskets bedste ven, og alt vi lever for er den kærlighed vi føler til
Jer, og den beundring vi har for jer.
Men måske får mennesker som dig en dag held til at få udryddet min race, og jeg vil ligesom så mange andre dyreracer der er kommet i vejen for menneskene forsvinde ud i glemslen.
Men dette skal du vide. alt hvad der kunne tjene til jeres bedste, det ville vi dø for.

Derfor.

Tilgiver jeg jer alt.