Ålen... {{forumTopicSubject}}

Lille Johnny var 6 år og. Ligesom andre drenge på hans alder, meget nysgerrig. Han havde hørt om det der med @!#$ fra de andre drenge og han ville så gerne vide hvordan det gik til.
En dag spurgte han sin mor, som blev meget genert, så i stedet for at svare sagde hun at han bare kunne gemme sig bag gardinet om aftenen og se på sin storesøster og ven. (Det gjorde han så )
Den følgende morgen beskrev han alting for sin mor, som blev meget overrasket over hans iagttagelser:
Søster og ven snakkede et stykke tid, så slukkede han lyset. ( Næsten det hele ) Han begyndte at kysse og kramme hende, ja jeg tror hun var ved at blive syg for hendes ansigt så så mærkeligt ud. Det må hendes ven også have ment, for han lagde hånden ind under hendes bluse for at mærke hendes hjerte, præcis som lægen. Men han var bare ikke lige så god som lægen. For han havde problemer med at finde hjertet. Jeg tror også at han var ved at blive syg, for snart var de begge forpustede. Hans hånd må have været meget kold, for den lagde han ind i varmen, under hendes nederdel. Nu blev hun rigtig dårlig, stønnede, bukkede og vred sig. Så var det feberen kom. Jeg er sikker på at det var feber, for hun sagde at hun følte sig hed.
Så fandt jeg ud af hvad der gjorde dem syge. En stor ål var på en eller anden måde kravlet ind i hans bukser.
Ålen hoppede pludselig ud, og stod der 25 cm lang. Han tog et godt tag i den, så den ikke kunne stikke af. Søs blev bange da hun så den, hendes hage faldt ned og hun sagde at det var den største hun nogensinde havde set. ( Jeg kunne da godt have fortalt hende at de lever nede i søen, dobbelt så store og flotte )
Pludselig blev hun meget modig og forsøgte at bide hovedet af den. Pludselig gurglede hun og slap ålen. ( Den bed hende nok )
Hun tog nu fat i den med begge hænder, mens han tog en mundkurv frem af lommen og satte den på ålen. Søs lagde sig ned og spredte benene, så hun kunne få et saksegreb om den og han hjalp til ved at ligge sig ovenpå. ( Jeg formoder at de forsøgte at aflive den ved at mase den mellem sig ) Den kæmpede imod som bare fanden, hun stønnede og vred sig og væltede næsten ned af sofaen.
Efter et stykke tid stoppede ålen med at røre sig, de sukkede dybt og han rejste sig for at se på karlen…..DE HAVDE DRÆBT ÅLEN ! De vidste den var død, for den hang slapt ned og noget af indmaden hang ud.
De var trætte og svedige efter kampen med ålen, men de var glade for at have dræbt den, tror jeg, for de begyndte i hvert fald at kysse og kramme og se ! Ålen var ikke død, den hoppede ret op og ville fægte. Jeg antager at ål er som katte. De har to liv eller sådan noget.
Denne gang forsøgte Søster at aflive den ved at sætte sig på den. Efter ca. 25 minutters brydning, så jeg at den endelig var død, og denne gang var jeg sikker, for jeg så Søsters ven skrælle skindet af og trække det ud i toilettet.