TimeMachine {{forumTopicSubject}}

Jeg fascineres altid af filmen.... at kunne gøre det sagte usagt, det gjorte ugjort at kunne spole tilbage, men som filmen viser så kan man ikke ændre det som er gjort - det er som om at tiden finder nye veje at gøre det gjort på trods af ens bestræbelser på at få det ugjort.

Filmen synes jeg har også en anden agenda at acceptere det nymodens og ikke hænge fast i det gamle. Nye boller som man siger i dag.

Filmen ender med at ende i fremtiden hvor ingen kan læse og skrive og han ser som sin opgave at give dem kulturelle værdier tilbage da de pt. domineres af Morlock som bruger mennesker som føde og lever under jorden.

Futuriske film har det med at blive hverdag og dengang med Apollo missionerne at nå månen og vade rundt og sige at det er et lille skridt for et menneske men et stort skridt for menneskeheden.

Jeg kan huske den kommunikation i Star Treak med en flip telefon som senere blev realiseret af Motorola - flere kan nok genkende det at rende rundt med 10 mursten indtil man kom til den mere lette mobil som kunne flippe.

Jeg har altid ment at kan man forestille sig det, så kan det realiseres.

Jeg kan endda forestille mig at Twitter og Facebook ikke eksisterede og bare er en ny dims koblet til hjernen hvor man via tanker styre hele det sociale spektrum - uret, tøjet, brillen er ens kommunikation med omverden. En lorte verden vil jeg sige - for den bliver mere og mere asocial mere hjemme - mere alene - mere ligegyldig at mene om omverden.

Jeg følger med fremskridtet men stadig beholder jeg fodfæstet på det sociale så man ikke kun er på via Mobil og Internet.