er det mig der er den dumme. {{forumTopicSubject}}
ja jeg kommer fra en famile som er narkomaner og er self. fjernet fra hjemmet. for 4 år siden fik jeg så en dejlig kæreste.
og jeg har self, mine problemer at kæmpe med. har jo ikke den støtte som andre unge mennersker har fra deres forældre. for det er sådan at nå man er fjernet for hjemmet og man fylder 18. ja så står man på egne ben og kan inetet hjælp hente. for kommunen betaler ikke for dig mere.
nå men jeg har jo så fået en masse dejlig hjlæp fra min kærestes forlædre, og det har jeg været rigtig glad for, for uden dem var jeg ikke noget så lang. det skal lige siges jeg har aldrig bedt om deres hjælp på noget tidpunk den er automatisk kommet. jeg syntes selv vi havde det godt. men men men lykke være ikke længe.
min kærestes lille bror har jeg fungeret fint med og vi har altid haft det sjovt sammen, men her for ca 6 mdr siden fik han en kæreste. og hun kan bare ikke lide mig på nogle måder, og jeg ved ikke hvorfor,
men at hun ikke kan lide mig er rasuteret i at min kærestes lille bror heller ikke kan mere. og nu kan mine sviger forældre heller ikke.
min sviger mor ja vi var rigtig sludder veninder og vi snakkede sammen hver dag i mobil og jeg kom tit hjem til dem og hyggede. men efter den nye kæerste er kommer ind i billedet er jeg bare helt glemt,
så kan jeg ikke lade hver med at tænke at det er da klart nu kommer der en pige der har styr på alt. hun har gode forældre hun er sygeplejske hun har ikke store problemer og hun bor hos dem til hver dag. så men kan da ikke andet en at elske hende og når man så ser mig.
20 år er ikke begyndt på en uddanelse endnu, for kan bare ikke finde ud af hvad jeg skal være. jeg har store spygiske problemer har lidt af flere sammenbrud, og har bare slet ikke styr på mit liv.
er det bare mig der set forkert på det her. eller er det okay at jeg har ondt af mig selv, for føler mig så meget uden for,
idag var vi så til middag hos dem, og tænk engang de havde sku lige glemt at jeg også kom, så der var ikke dækket op til mig. så overhøre jeg en samtale om min kæreste lillebror havde med ´hans kæreste. og tro mig der var ikke det, jeg ikke var.
ja jeg tog bussen hjem og sidder og små tuder lidt.
hvad syntes i...?
undskyld den lange roman, men skullle bare lige af med det. c",)
jun 2008
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 12 Svar: 204
jan 2008
Følger: 1 Fotoprofiler: 1 Emner: 15 Svar: 35
mar 2007
Følger: 8 Følgere: 8 Emner: 20 Svar: 313
aug 2008
Følger: 2 Følgere: 1 Fotoprofiler: 1 Svar: 1.207
jul 2007
Følger: 1 Svar: 42
Mvh.
jan 2008
Følger: 1 Fotoprofiler: 1 Emner: 15 Svar: 35
jul 2007
Følger: 1 Svar: 42
jun 2008
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 6 Svar: 239
Hvis du ikke siger det til nogen, er der jo ingen måde folk kan vide at den er helt gal på.
Prøv at snakke med ham om hvad du føler, og kom med nogle konkrete eksempler (kom evt. også ind på hvad du har hørt broderen og kæresten snakke om).
Der fra kan i jo tage den op med hans forældre. Hvis i har haft et så godt forhold (om ikke andet dig og moderen), så må i altså også kunne snakke om hvad det helt præcist er der er gået galt...
Det kunne jo også tænkes at det er fordi de ikke selv har piger, at det så er kommet helt bag på dem at der kan være så stor forskel, og der er et eller andet der er kørt skævt hos dem af en eller anden grund.
Jeg tror du skal lade din kæreste og hans bror snakke om hvad pokker der liiige sker for ham, før du selv begynder at snakke med om det, ihvertfald hvis de har et godt forhold.
Men så skal broderens kæreste heller ikke være med - kun de to brødre.
Det kan du jo prøve at foreslå.
er det mig der er den dumme.