{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
360 visninger | Oprettet:

Hvorfor hjælper man ikke de unge nok. {{forumTopicSubject}}

Ja hvorfor hjælper man ikke de unge nok, hjælper dem med en uddannelse og i vil nok sige at der er masser af tilbud.
Og ja især hvis man kan indordne sig under visse regelsæt eller er under kategorien (normalen), desværre er der ikke meget der nu til dags høre undre den kategori.
Så hvad med alle dem, der på en eller anden måde igennem dårlige eller grime oplevelser i livet og som har besværliggjort deres dagligdag, så de har fået fobier og eksempelvis oplever angst hvis de skal køre i offentligt transport (så som buskørsel) og ja for mange en naturlig ting, men hvis jeg tager et andet eksempel, som at man jo ikke sætter en der lider af akrofobi til at fange edderkopper.
Så ja der findes en utroligt masse unge som ved at få hjælp vil ku komme til at arbejde, men jeg vil aldrig sætte jobcenteret til at løse de opgaver og dem der sku stå for sådan stor opgave, sku være folk der har en kærlighed til det, det at sku arbejde med mennesker.
Og en Ildsjæl der var der for mig og fik mig i arbejde oppe i Støvring Lars Bang i 1978 ses vi sammen på det indsatte billede.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor hjælper man ikke de unge nok.
  • #1   22. nov 2023 Her er jeg altså ikke helt enig med dig Leon.

    Forældre, skole og de unge selv har også et ansvar som man ikke bare skal fornægte.

    Det er nærmest blevet et 'modefænomén' at lide af angst. Her mener jeg ikke at nogle ikke har en valid grund til at det kan ske.

    Alt for mange unge lever en alt for beskyttet tilværelse. De er nødt til at lære om pligter og ansvar i det små, mens de vokser op. Såsom at hjælpe til i hjemmet, rydde op på deres værelse, ta' opvasken osv., hvis de vil ha' lommepenge.

    Det er også en god idé med nogle timers arbejde efter skoletid et par gange om ugen, hvis det er muligt. Det lærer de også af.

    Skolen skal gøre mere ud af at tale om de forskellige uddannelser, som ikke pr automatik skal føre til gymnasiet. Der er for mange som kommer på gymnasiet som ikke har kundskaber nok til at følge med og gennemføre, hvilket også fører til angst.

    Dem som lever i et dårligt hjemmeklima skal naturligvis ha' hjælp og mere vejledning, opmuntring til at finde deres hylde for hvilken uddannelse som de skal vælge.

    En alt for beskyttet opvækst fører kun til at det mindste problem får unge til at vælte, for de har ikke lært at løse problemer. De har ikke lært hvordan man takler modstand, taler sin sag, at man ikke bare kan få sin vilje, gøre som man vil.












  • #2   22. nov 2023 Cris7 jeg må tage dig i bidder og skolen kan jo kun det den kan, så hvorfor skal skolen have en skyld.
    Forældrene ja det kan meget, men i den verden vi befinder os i, findes der regelsæt for hvad far og mor må.
    Jeg er helt enig med dig omkring det at børn skal have pligter, det gør også at de kan holde hus, lave mad, rengøre og lære hvordan man sætter et buget op så der er styr på økonomien.
    Arbejde efter skoletid og jeg er enig, men med alle de regelsæt kan det være svært at få unge i arbejde.


  • #3   22. nov 2023 Cris7 Det er nærmest blevet et 'modefænomén' at lide af angst. Her mener jeg ikke at nogle ikke har en valid grund til at det kan ske.
    Jeg måtte lige tage din tale om angst og her må jeg sige at her er jeg nok på hjemmebane og hvis du kan sætte ord op som kan give alle de angstramte en 100% helbredelse på 5. minutter, så lægger jeg mig fladt på jorden i en total overgivelse.
    Men hvis jeg nu tager en af de lette, stress er en af de mest angstfremkaldende årsager, så tager jeg dårlige oplevelser som barn og lad mig tage børn der bliver udsat for overgreb , nogen får tæsk, andre bliver voldtaget og selvom systemet kommer over det, er det ikke altid der sker noget, altså at systemet går over til handling, så de børn går måske igennem deres ungdom, med de overgreb og de kan pludseligt komme frem og det er ikke noget der giver dem en følelse af lykkerus, nej der vil angsten vise sit grimme ansigt og det er der selvfølelig ikke så mange der forstår.
    Cris7 har du nogensinde prøvet at have panikangst smiley


  • #4   22. nov 2023 Cris7 jeg tog lige din tale igen, da vi er enig.
    Skolen skal gøre mere ud af at tale om de forskellige uddannelser, som ikke pr automatik skal føre til gymnasiet. Der er for mange som kommer på gymnasiet som ikke har kundskaber nok til at følge med og gennemføre, hvilket også fører til angst.
    Og du ved jo godt hvorfor angsten kommer ik.


  • #5   22. nov 2023 Cris7 igen.
    Dem som lever i et dårligt hjemmeklima skal naturligvis ha' hjælp og mere vejledning, opmuntring til at finde deres hylde for hvilken uddannelse som de skal vælge.
    Hvem sætter målet for hvad et dårligt hjemmeklima er, der har vi nok forskellige opfattelser og tror at rigtigt mange vil bo hjemme og deeeet ser jeg også som bedst og der ku systemet hjælpe med en uddannelse og det vil være en vind vind.


  • #6   22. nov 2023 Cris7 igen.
    En alt for beskyttet opvækst fører kun til at det mindste problem får unge til at vælte, for de har ikke lært at løse problemer. De har ikke lært hvordan man takler modstand, taler sin sag, at man ikke bare kan få sin vilje, gøre som man vil.
    Ja men det er jo den vi tog omkring det at have pligter, for en mor og far der søger for at ens børn har pligter, søger også normalt for at lære deres børn hvad de skal løse problemer og her har de jo lært at man ikke altid kan få sin vilje, men eksempelvis kommer de langt hvis de har lært at tale pænt og ja der findes overbeskyttet børn.


  • #7   23. nov 2023 Først, tak for dine mange besvarelser Leon. smiley

    Om jeg har lidt af panikangst? Det ved jeg ikke, men der har været episoder der har gjort mig bange, men som jeg var nødt til at håndtere.

    Jeg har også været udsat for overgreb da jeg var barn, som jeg ikke turde fortælle til nogen. For vedkommende sagde at han ville få min far fyret, og så ville vi miste vores hjem og alt. Det troede jeg på.
    Istedet for at blive bange, blev jeg vred, så jeg lovede mig selv at når jeg blev gammel nok så ville jeg tage livet af vedkommende.
    Da jeg blev gammel nok, forsøgte jeg at lægge en plan, men uanset hvordan jeg vendte og drejede det, så kunne det ikke lade sig gøre uden at jeg blev opdaget.

    Endelig fortalte jeg det til mine forældre, som var chokerede, og vi havde en god lang snak. Derefter kunne jeg lægge det bag mig. Men det er også derfor jeg reagerer så hårdt overfor pædofile, for de skader de påfører er langvarige.

    Vi går alle igennem livet med ting i bagagen, det er hvordan vi håndtere dét som er det vigtige.











  • #8   23. nov 2023 I takt med at kernefamilierne forsvinder til fordel for skilsmisser stiger antallet af curlingbørn hvor forældrene kæmper om barnets gunst.
    En opvækst hvor kerne familiens trygge og faste rammer skiftes ud til fordel for materielle goder som efterlader et stigende antal utrygge børn og unge med psykiske lidelser.
    En super trist udvikling hvor de sociale medier også bidrager til de unges usikkerhed med al dens mobning, deling af nøgenbilleder samt urealistiske krops idealer m.m.

    Cris7
    Super trist at høre om din oplevelse, men er det ikke muligt at politianmelde svinet smiley


  • #9   23. nov 2023 #8 Cody

    Jeg er fuldstændig enig i det som du har skrevet.

    Ikke mindst har jeg læst om flere unge, der har fortalt at de ønskede faste rammer i hjemmet, såsom tidspunkter de skulle være hjemme på, hvem de var sammen med, osv. For ellers mente de ikke at forældrene interesserede sig nok for dem, eller havde tid til at være forældre.

    Ang. min oplevelse. Manden døde af naturlige årsager. Han var allerede gammel i mine øjne da jeg var barn. Min første tanke var, øv, hvorfor fik jeg ikke lov at se ham lide, og ta' livet af ham. Ja, sådan tænkte jeg.

    Sådan må man jo ikke sige, overhovedet nævne i dag. Men mon ikke andre har sådanne tanker også?

    Anmelde ham efter flere år hvor jeg aldrig havde fortalt nogen om det, nej. Det ville ses som påstand mod påstand, og føles som forfærdeligt at skulle igennem retssystemet.





  • #10   23. nov 2023 Cris7 - Sørgeligt at han fik lov at dø naturligt.
    Voldtægtsmænd og pædofile er det værste afskum der findes.

    Hvad børn angår hørte jeg idag at man langt om længe har opdaget at den manglende fysiske leg påvirker børns udvikling negativt smiley

    Gad vide hvorfor myndigheder først opdager noget som alle andre har vidst i 20 år smiley


  • #11   23. nov 2023 Cris7 det er jeg ked af at høre og jeg tænker at det engang har fyldt meget hos dig, især når du forsøgte at lægge en plan, men du er kommet videre, Gudskelov.

  • #12   23. nov 2023 Cody N ja tænk at mange på FB sætter filter på når de sætter et billede ind og jeg ser nu heller folk som de er smiley

  • #13   23. nov 2023 Cris7 tænk at din mor og far ikke ku se eller mærke det på dig, men ja børn er gode til at skjule ting over for deres forældre.

  • #14   23. nov 2023 Cody N Hvad børn angår hørte jeg i dag at man langt om længe har opdaget at den manglende fysiske leg påvirker børns udvikling negativt smiley - helt enig leg udendørs er en god ting både for motorikken, for intelligensen og for den gode naturlige træthed, jeg husker det selv som var det i morges smiley

  • #15   23. nov 2023 Cris7 et sidespring, min mor var sammen med en mand Christian som slog min mor og lige inden hun fik medicinforgiftning var jeg hjemme og ku se på dørkarmen at Christian havde brugt et koben for at komme ind til min mor.
    Og da jeg fyldte 18.år tog jeg ind for at finde Christian, han var desværre ikke til at finde og det kan han være glad for, for sikken røvfuld han havde fået.


  • #16   24. nov 2023 #15 Leon

    Jeg ville ha' haft det på samme måde som dig Leon, og kan sagtens forstå at du ønskede at give Christian en røvfuld.

    #13 Leon

    Det var et helårshus på en stor ø, som min fars firma ejede, og som man billigt kunne leje. Vi var der 2 gange om året, siden jeg var 3 år, hvor min bror også var der. Der var en bondemand, enkemand, som var ansat af firmaet som opsynsmand til huset. Der var kun 5 huse i alt (fastboende), helt omgivet af marker og skov. Jeg elskede at gå over til bondemanden og være med til at fodre dyr. Køer, grise og høns. Være sammen med de nyfødte dyr, lege på høloftet osv. Han var tit ovre hos os, spiste med, da han jo var alene.
    Det var først da jeg var omkring 9-10 år, og min storebror ikke var med mere, at han begyndte at, ja være.... meget ubehagelig! Jeg vil helst ikke skrive om det.

    Ja, jeg var god til at skjule det, de 14 dage 2 gange om året vi var der, jeg var jo ekstrem bange for at min far blev fyret, som bondemanden sagde at han kunne få til at ske. Mine forældre havde jo tillid til ham, eftersom han havde kendt mig siden jeg var 3 år.

    Men det var en kæmpe forløsning at tale med mine forældre om det, de var vrede på 'ham', men bebrejdede også dem selv for ikke at ha' set det. Hvilket de ingen mulighed havde for at kunne ha' gjort.
    Min mor havde godt nok undret sig over senere, da vi ikke mere kom på ferie det sted, at jeg blev ekstremt blufærdig, gik med højhalset, langærmet bluser selv om det var for varmt. Da jeg begyndte at få bryster, gik med stramme t'shirt under, så man ikke kunne se dem. Men hun troede at det var en teenageting, når man ikke helt ønsker den udvikling der sker.

    Nok om det, det er et overstået kapitel.









  • #17   24. nov 2023 Cris7 først tager jeg den gode del, din tale om at nyde at være på en bondegård og det er en skøn ting, der kan jeg tale med.
    Og så må jeg sige dit marridt 2 gange 14. dage om året 9-10.år så falder det hele sammen og godt du er kommet over det, men du må altid ku huske så grimme oplevelser, men du har lagt dem op på øverste hylde.


Kommentér på:
Hvorfor hjælper man ikke de unge nok.

Annonce