Efterlyser medmenneskelighed {{forumTopicSubject}}

Et opråb fra en mor fangede min opmærksomhed i går. Hun skrev om sin kræftsyge voksne datter.

I 2013 fik datteren konstateret knoglemarvs kræft. Hun er sidenhen blevet behandlet som et stykke kvæg, skriver moderen.
Mindst 8 forskellige sagsbehandlere har været ind over, og alle har de vasket deres hænder. de ser fuldstændig bort fra speciallægens udtalelser, han anbefaler at datteren får førtidspension.
Nu har kommunen sat hende i ressourceforløb, denne handling forstår moderen absolut ikke, idet datteren er så afkræftet at hun sover 15 timer i døgnet og resten af tiden er hun ikke i stand til at foretage sig noget der kræver energi, da hun ikke er i besiddelse af samme.

Forøvrigt har hun konstante smerter og kan ikke koncentrere sig eller huske.
jeg forstår at moderen er fuldstændig ude af sig selv og hun afslutter sit nødråb med at spørge om der dog ikke findes nogen ansvarlige som har nosser nok til at gøre noget ved det.

Er vores samfund virkelig blevet så umenneskeligt at en patient der står med det ene ben i graven skal trækkes med sådanne
problemer, Besparelserne i vores sygevæsen er groteske, jeg er indigneret over den mangel på forståelse.