Anmeldelse: Prisoners Anmeldelse: Prisoners
Titel: Prisoners
Prod. år: 2013
Genre: Thriller/drama
Spilletid: 153 minutter
Instruktør: Dennis Villeneuve
Medvirkende: Hugh Jackman, Jake Gyllanhaal, Viola Davis, Maria Bello og Terrence Howard m.f.
Plot: Keller Dover står midt i enhver forælders værste mareridt. Hans lille datter og hendes veninde er forsvundet, og efterhånden som timerne og dagene går, uden de to piger bliver fundet, begynder panikken at melde sig. Den eneste ledetråd er en ramponeret autocamper, som er set i nærheden af, hvor pigerne legede. Lederen af efterforskningen, betjent Loki, arresterer ejeren af autocamperen, men grundet manglende beviser må de løslade ham igen. Da politiet stadig ikke har konkrete ledetråde, men må forfølge flere forskellige muligheder, mens pigernes chancer for at blive fundet i live gradvist mindskes, beslutter Dover sig for at tage sagen i egen hånd.
Vurdering: "Prisoners" er et rigtig stærkt og velfortalt thrillerdrama, hvor man som tilskuer forbliver helt fremme i sædet gennem hele filmen. Selv om det ikke er en helt ny historie, vi har med at gøre, formår filmen alligevel at fremstå original, primært fordi man gennem handlingen kommer dybt ind under huden på især filmens to hovedpersoner; Dover og Loki. Dertil kommer en række små twists undervejs, som medvirker til, at filmen aldrig på noget tidspunkt bliver forudsigelig.
Filmografien er velfungerende og medvirkende til at skabe filmens dystre stemning, og både Hugh Jackman og Jake Gyllenhaal leverer ekstremt stærke og overbevisende præstationer i hovedrollerne, godt støttet op af filmens øvrige cast, som dog fremstår en anelse mere anonyme i sammenligning.
Alt i alt er Prisoners et barskt, stemningsfyldt, nervepirrende og hele vejen rundt utrolig vellavet thrillerdrama, som jeg kun kan give mine varmeste anbefalinger.
Ud af 6 mulige vil jeg give denne film fuldt hus:
:)
:)
:)
http://www.youtube.com/watch?v=bpXfcTF6iVk
Er der mon andre, som har set denne fremragende film? Og hvad er i så fald jeres mening om den?
jan 2014
Følger: 20 Følgere: 101 Emner: 453 Svar: 2.007
Er der mon stadig slet ikke andre, der har set Prisoners? Hvis ikke, kan jeg kun give den mine allervarmeste anbefalinger. Den er virkelig solid filmhåndværk, og man kan slet ikke undgå at blive grebet af den.
Anmeldelse: Prisoners
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside