Anmeldelse: The Maze Runner Anmeldelse: The Maze Runner
Titel: The Maze Runner
Prod. år: 2014
Genre: Action/sci-fi
Spilletid: 113 minutter
Instruktør: Wes Ball
Medvirkende: Dylan O'Brien, Aml Ameen, Ki Hong Lee, Blake Cooper, Thomas Brodie-Sangster, Will Poulter og Kaya Scodelario m.f.
Plot: Thomas vågner op i en elevator og husker intet andet end sit navn. Pludselig befinder han sig i en verden, hvor cirka 60 drenge har lært at leve i et fuldstændig lukket samfund, udelukkende af hvad de selv har kunnet bygge og dyrke. Hver 30. dag kommer en ny dreng op med elevatoren for at slutte sig til flokken, og ingen husker noget fra før ankomsten til "The Glade". Hele området er omkranset af en kæmpestor labyrint, hvor farlige monstre lurer, og størstedelen af drengene har for længst opgivet håbet om at finde en udvej; noget Thomas nægter at acceptere. Det hele eskalerer yderligere, da elevatoren pludselig en dag kommer op til overfladen med en bevidstløst pige.
Vurdering: Jeg satte mig til at se "The Maze Runner" uden nogen som helst forventninger, bortset fra at det ville være endnu en ungdomsfilm baseret på en romanserie i rækken af de mange, der er dukket op over de senere år, begyndende med "Twilight". Min ene forventning holdt stik; det ER en ungdomsfilm. I starten var handlingen desuden rodet og forvirrende og havde lidt svært ved at fange mig, men da først historien kom ordentligt i gang, fandt jeg mig pludselig temmelig opslugt. Hvad der startede som rod og forvirring blev nu pludselig både spændende og medrivende.
Effekterne og fotograferingen i filmen er upåklagelige, og til trods for det unge og relativt ukendte cast, er skuespillerpræstationerne også ganske fornuftige hele vejen rundt.
Alt i alt fremstår "The Maze Runner" som en vellavet og spændende film, og da jeg forlod den, var det med en sikker overbevisning om, at jeg helt sikkert også skal se fortsættelsen, når den udkommer sidst på året i år.
På en skala fra 0-6 smileys vil jeg give "The Maze Runner" 4:
http://youtu.be/AwwbhhjQ9Xk
Er der mon andre herinde, som har set denne film?
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Anmeldelse: The Maze Runner
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside