Anmeldelse: Texas Rangers Anmeldelse: Texas Rangers
Titel: Texas Rangers
Prod. år. 2001
Genre: Action/western
Spilletid: 90 minutter
Instruktør: Steve Miner
Medvirkende: James Van Der Beek, Ashton Kutcher, Rachael Leigh Cook, Dylan McDermott og Alfred Molina m.f.
Plot: Kort efter den amerikanske borgerkrig i 1870'erne drager den unge Dunnison ud for at melde sig som ranger, efter han har bevidnet, at hele hans familie blev myrdet af King Fisher og hans banditter. Undervejs møder han den unge George Durham, som har lidt samme skæbne, og de to slår følge. De to unge mænd lærer dog hurtigt, at tilværelsen som ranger ikke altid er helt så glorværdig, som de først troede.
Vurdering: Da jeg satte mig til at se "Texas Rangers" var det mere eller mindre helt uden forventninger. Historien er i sig selv ikke særlig original, og skuespillerpræstationerne er okay, men ikke fremragende, ligesom dialogen er en smule flad visse steder. Til gengæld fortæller filmen sin historie i et jævnt tempo, og der er nogle ganske velfungerende scener undervejs.
Alt i alt fungerer filmen ganske udmærket som en regulær underholdningsfilm med masser af action, seksløbere og stetsons. Vil man have dybde og ægte karakterudvikling, er dette nok ikke en film, man vil synes om, men som light underholdning til popcornene en fredag aften vil Texas Rangers klart være værd at se.
På en skala fra 0-6 vil jeg give denne film 3 smileys: :)
https://youtu.be/BTwLLnBbot0
Andre som har set filmen, og som har lyst til at dele deres mening?
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Anmeldelse: Texas Rangers
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside