Anmeldelse: Hamish Macbeth (TV-serie) {{forumTopicSubject}}
Titel: Hamish Macbeth
Prod. år: 1995-1997 (3 sæsoner)
Genre: Komedie, krimi, drama
Spilletid: 50 min. pr. afsnit
Medvirkende: Robert Carlyle, Ralph Riach, Brian Pettifer, Stuart Davids, Anne Lacey, Barbara Rafferty, Stuart McGugan, Shirley Henderson og Duncan Duff m.f.
Plot: Hamish Macbeth er politibetjent i den lille skotske landsby Lochdubh. Han er ikke bange for at bøje reglerne en smule, når det passer ham, eller for at hjælpe nogle af landsbyens excentriske borgere. Serien bygger på figurer fra M.C. Beatons serie af kriminalromaner af samme navn.
Vurdering: Selv om "Hamish Macbeth" efterhånden er en ældre serie, har jeg først for nyligt stiftet bekendtskab med den. Jeg har ladet mig fortælle, at hvis man har læst bøgerne, bliver man ret skuffet over tv-serien, men det har jeg heldigvis ikke, og serien er gået rent ind hos mig.
Den er velskrevet, velspillet, varm, charmerende, hyggelig og sjov... sådan en af den slags serier, man sætter på dvd-afspilleren på en grå regnvejrsdag, når man er kravlet ned under et tæppe og har sikret sig noget varmt og godt at drikke... nå ja, eller bare når man har lyst til lidt hygge og et smil.
"Hamish Macbeth" er uden tvivl først og fremmest en karakterdreven serie, som er bygget op, så hvert afsnit har en lille afrundet krimihistorie, mens figurerne løbende udvikler sig gennem serien. Det er da også uden tvivl de skæve, excentriske og finurlige karakterer, der er seriens helt store aktiv. Figurerne er helt utroligt velskrevet, og man kommer øjeblikkelig til at holde af dem og alle deres særheder. Den ubestridte hovedperson, politibetjenten Hamish Macbeth, er fremragende spillet af Robert Carlyle, men alle - også de mindre kendte skuespillere - leverer solide og troværdige portrætter af deres figurer. Krydr dette med små kriminalhistorier og et solidt drys god, britisk humor - så har du "Hamish Macbeth".
Alt i alt er dette en fornøjelig lille serie, som har stjålet mit hjerte i en sådan grad, at jeg netop har bestilt den hjem på dvd. Men serien bliver også af og til vist på DR1; senest har den været vist på hverdage om eftermiddagen mellem 15 og 17 (hvert afsnit varer en lille time, og de har sendt to afsnit om dagen).
På en skala fra 0-6 smileys vil jeg give "Hamish Macbeth" 5 store smileys: :) :)
Jeg kunne desværre ikke finde en decideret trailer for serien, men hvis man har mod på lidt engelsk med tyk skotsk accent uden undertekster, så ligger hele serien tilgængelig på YouTube:
https://youtu.be/bMW7I9WHHQQ?list=PL8zlx4BqIHThJVcBMKnqAnfZStutnDBo9
Er der mon andre, som har set denne serie og har lyst til at dele deres mening om den?
feb 2014
Følger: 3 Følgere: 6 Emner: 3 Svar: 120
Jeg var ikke klar over, at den var baseret på bøger, så det vil jeg lige skrive mig bag øret.
jan 2014
Følger: 20 Følgere: 101 Emner: 453 Svar: 2.007
jan 2014
Følger: 20 Følgere: 101 Emner: 453 Svar: 2.007
Desværre er "West Coast Story" (afsnit 3 i sæson 1) ikke med på den... noget med at sikre salgsrettighederne til West Side Story eller noget i den stil. Lidt ærgerligt, for jeg kunne godt lide det afsnit, meeen... mon ikke jeg overlever uden.
Anmeldelse: Hamish Macbeth (TV-serie)
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside