Søn. Søn.

Kære søn, Mads Emil. Du fylder år den 6. maj. 26.
Jeg husker tydeligt, da du blev født på Gentofte. Jeg gik amok af glæde, og måtte forlade fødestuen af bare gråd og glæde. Jeg modtog en dreng. Jeg måtte ud og trække frisk luft. Og ryge en smøg.
Siden har du er kort øjeblik sagt farvel til mig, for flere år tilbage.. Du nævnte det ikke direkte, men jeg kunne mærke det. Siden har jeg ikke set dig. Vel 6 år år siden eller mere? Du havde lånt din mormoders bil og kom på besøg. Alt var normalt, men alligevel ikke. Det var din afsked med mig, uden at sige det lige ud.
Du læser jo nok ikke dette, da du har blokeret mig forlængst. Du skal vide, at du ikke bare kan fosvinde. Ikke i mit indre , i mine følelser og tanker. Hvem støttede dig, da du gik ud af 3. G.? Din fader. Hvem sørgede for., at du fik et et job? Du og jeg tilsammen!
Glem ikke din familie! Vi er her alle for dig Mads Emil. Ingen barer nag over noget. Vi har hver vores livsstil, det kaldes frihed. Jeg har ikke krittiseret din at vej at betræde i livet, bebrejd heller ikke min. Vi er vores egne. Livet leves på hver sin måde, og det gør vi nu
bedst. Held og lykke i livet. JEG ELSKER DIG. og savner dig som fandens. Mange tårer her i natten. Jeg ser stadig på fantastiske fotos af dg hver dag,!! De hænger stadig i entreèn sammen med din søster. Jeg tænker på dig hver dag. Husk det.