Arkiv. Arkiv.

Skrevet den 21. marts 2007.

Skilsmisse = social deroute! Sådan gik det også for mig.
Vi er èr jo det svage køn når alt kommer til alt.

Købte en lejlighed for at få tag over hovedet. Som måneder gik og det blev vinter, strøg humøret samme vej. Ned.
Begyndte at drikke mere og mere, og det lykkedes mig at blive fyret fra 2 jobs. Det havde jeg aldrig prøvet før.
Fik en depression, som varede i ca. 1 år. Bad ingen om hjælp. Tog i telefonen. Betalte ikke regninger. Levede af en kassekredit, som jeg stadig betaler tilbage på. Var flere gange på BBH psyk. Medicinering: Fontex!

Mine 2 børn havde jeg efterhånden ikke kontakt med. Jeg lukkede mig totalt inde. Fik afhændet lejligheden lige inden en tvangsauktion.

Det var så en ultra kort opridsning af min case.

Hejmløs!

Efter en uges tid på gaden, eller mere, tog jeg mod til mig, og tog indtil Den Sociale Døgnvagt i Bernstorffsgade. Kl. 02 nat. En mand kom ud og sagde, at jeg skulle finde mig et billigt hotel og låste derefter døren!?
I desperation satte jeg ild til en affaldscontainer. Fik en HT bus stoppet og bad chaufføren om at kontakte politi og brandvæsen. Jeg blev på åstedet og meldte mig selv med det samme.
3 måneder i varetægt i Vestre, og derefter en dom på 8 måneders betinget, plus en regning på ikke mindre end 100.000,-!

Efter Vestre anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Fik ingen hjælp eller oplysninger i Vestre. Så var jeg på gaden igen, men nu var det juni måned, så det gik jo nok. Efter nogle døgn i city tog jeg færgen til Polen, og blev der i 8 dage på et Sømandshotel.

Tog tilbage til København og blev frastjålet 8000 kr. af en anden hjemløs, som jeg tilbød overnatning på et hotel.

Bagefter sad jeg i 3 døgn på en bænk ved Sortedam Dossering. Ingen sagde èt ord til mig.
Det eneste jeg "tiggede" om, var en tår vand. Og folk var flinke nok. På 3. dagen bad jeg en kvinde om at ringe efter en ambulance. Modvilligt, da jeg ikke var kommet synligt til skade, kørte de mig til BBH psyk.
Min kropstemp. var da på 34. Blev indlagt i 14 dage, og derefter udskrevet uden fremtidsudsigter.

Nogen dage senere tog jeg op på "socialen" og efter i flere omgange at have nægtet at bo på herberg, sagde jeg endelig ja. Jeg var rædselsslagen.

Jeg fik et værelse efter 2 dage og blev boende i 3 år. Den bedste tid i lang lang tid. Der var sociale kontakter og nærvær. Personalet er virkelig oppe på mærkerne, og gør en forskel.

2 gange fik jeg tilbudt en lejlighed via 7. kontor, men kunne ikke overskue en flytning. Var bange for at sidde alene i en lejlighed.

Jeg havde været på kontanthjælp i 3 år. Havde været på antabus flere gange. Fik så vrøvl med hjertet, og fik tilbudt førtidspension. Efter 14 dages betænkningstid tog jeg imod tilbuddet! Det hjalp mig videre. Nu vidste jeg, hvad jeg havde at gøre med.

Skaffede mig selv en lejlighed gennem AAB, hvor jeg bor endnu. Ser og omgåes hele min familie, og er ofte sammen med mine 2 herlige børn.

Men jeg keder mig alligevel.

Hvordan kan hjemløse hjælpes? Det er en svær, og vel nok umulig diskussion. De er jo individualister som alle andre mennesker. Men kontakt og nærvær vil jeg tro er første betingelse.

Dette har været svært at skrive. Der er utrolig meget, der ikke er kommet med.