Knust, vil op igen.. Knust, vil op igen..

Buhuuuuu.. Ja, nu kommer der lig et tudeindlæg fra mig, som selv syntes det er åhh så synd for mig..

Mødte den her pige for et halvt år siden, ca. Dengang var jeg lige startet på HF, og var kommet i en rigtig god klasse, havde et godt fritidsjob og havde det bare super godt, intet kunne slå mig ud.. Jeg besøger hende og vi ender med at være lidt sammen.. efter 14 dage får jeg en kortslutning hjemme hos mig, da hun er på besøg første gang i et par dage.. så jeg gør det forbi, og hun bliver ked af det og jeg bliver ked af det, fordi jeg indser at jeg faktisk rigtig godt kan lide hende.. Selvom hun kun er 18, og jeg 26. men hun har rigtig mange kvaliteter som jeg ønsker af en pige/dame, og vi finder ud af det igen..
Jeg har haft fast kæreste, på skift, de sidste 6 år, og ville jo naturligvis gerne være kæreste med hende, men hun siger at efter det jeg havde gjort skulle der gå noget tid før vi kunne blive kærester.. Tiden går, og fordi der er ca 45 km. imellem os og elendige forbindelser så ses vi kun ca 2 gange om måneden i et par dage af gangen..
Men det er også nok for mig, fordi vi har en aftale om at vi ikke er sammen med andre.. Så jeg venter på at blive kærester.. og venter.. Jeg spørger engang imellem om ikke hun vil være kærester, men hun siger at hun ikke er klar endnu.. Jeg går og bliver mere og mere usikker på mig selv, fordi jeg konstant føler mig afvist..
Hun siger hun elsker min personlighed, og de ting jeg gør for hende osv.. Og jeg er bare så forelsket..
I fredags kunne jeg ikke holde til det mere.. jeg ringede til hende og var helt ude af den, og siger at jeg ikke kan mere, jeg følte mig som en pik hun ringede til, og sendte hjem igen når hun var tilfredsstillet.. Jeg ville mere, jeg ville have en tittel, et løfte om en fremtid kan man kalde det..
Hun sidder sammen med 2 veninder som jeg ikke kender så godt, har mødt den ene to gange, men aldrig den anden, men jeg troede selv at hendes veninder kunne se hvor god jeg var for hende, og siger til hende at hun skal vælge om hun vil være min kæreste og vi ellers kunne fortsætte med at ses, gerne meget mere, ellers kunne vi ikke ses mere, for det gjorde for ondt på mig og ødelagde mig-- jeg havde mistet mit job, og var droppet ud af skolen fordi jeg havde mistet troen på mig selv, og lysten til at gøre en indsats..
Hun skriver så en sms efter nogle timer at hvis jeg skal presse hende, så vil jeg ikke kunne lide det svar jeg vil få... Og så gør vi det forbi..
Jeg har for nogle år siden været ude på et skråplan med noget narko, og havde derfor gemt nogle ecstasy piller for at vise dem til mine unger en dag og fortælle skrækhistorier.. men jeg fandt de piller frem og åd dem.. og var blæst for første gang i 2 år.. Noget rigtig lort, jeg forlod hele mit liv dengang for at komme ud af det, og nu kan jeg mærke at min hjerne trækker mig tilbage til tramper-tiden.. for jeg er på bunden igen...

Jeg har faktisk mest skrevet det her for at komme ud med det.. men hvis der er nogle der har nogle gode råd, så kom med dem.. Jeg burde jo bare tage i byen og finde en ny sød pige, men jeg ved at hvis jeg går i byen ender jeg med at være helt skudt af.. Og det vil jeg helst undgå..

Jeg er knækket... :''/