Inden lukke tid. {{forumTopicSubject}}

Ja hvad skal jeg sige andet end livet har givet mig en erfaring om hvordan min kærlighed til min mor altid vil bestå uanset de fejl hun nåede at lave i sit korte liv i 1973 tog hun bort.
Men lad mig dog fortælle et par historier og ja skal vi tage den hvor hun gik ud af døren sammen med en amerikansk marina og jeg vågnede op ved at dørlåsen smækkede i og jeg røg op af sengen hen til vinduet hvor jeg råbte så en del af Sankt Pouls Gade nok kunne høre det - mor - mor kom tilbage - hun vente sig om og råbte - kan du gå i seng igen - den gang gik børn jo i pyjamas når det var sengetid - så uden så meget pjat da jeg var bange løb jeg ned af trapperne og dengang lå Stor Konges gade lige over for Sankt Pouls Gade så der løb jeg over og jeg kan i dag levende forstille mig hvordan politifolkene gloede noget da der kom en lille dreng ind af døren sent på aften - de var nu vant til lidt af vært så de gav mig kage og sodavand og tryghed - men de fik jo at vide hvor jeg boede og de fulgte mig hjem og der var jeg jo heldigt for der var en logerende og han var kommet hjem fra natarbejde så han kunne åbne og tage imod mig - der blev så sat en betjent ved indgangsdøren og min mor fik nok en skideballe da hun kom hjem fra byen og da hun kom op sagde hun til mig Leon det må du aldrig gøre mere og ja min mor var til fest og farver - men igen må jeg sige at trods de fejl lever hun stadigt i mit hjerte og jeg ved at min mor elskede mig over alt på jorden - jeg havde en ide da jeg var barn og det har jeg før skrevet om - men lad os tage den en anden dag historien er allerrede for lang.