Lidt poesi på en regnvåd mandag..... {{forumTopicSubject}}

Hvad er livet andet end en liderlig sigøjner, som har skæl?
Jeg ved, du er grisk. "Grisk, men bæbelagt," hvæser mor, som jeg kender fra mine mareridt.


Jeg står ved det isgrønne hav, og her er ingen krager, der vil skråle drukviser sammen med mig.
Psykopaten vil altid drikke brændevin med mig, så mens uglerne tuder, drager jeg til jydens grav og dør.


Ked mig til døde til vi bliver kulsorte som jyderne.
Skraldemanden sidder i sindssygehospitalet og overværer unge Werther begramse grønlænderen.


Du er så tåbelig, at jeg må spille på bluesguitar sammen med dig.
Hun skyder mig mellem øjnene i Ishøj, for hun ved, at jeg er smitsom og angst.

----------------------------------------------------------------

Glem kragerne, for de er draget til kirkegården for at voldtage Schopenhauer, og de vil aldrig komme tilbage.
Farvel, Jean Paul Sartre. Jeg magter ikke mere at smile isnende til dig.


Tror du virkelig, det er angst at du kaster op på unge Werther? Nej, det er bare amoralsk.
Jeg magter ikke at spytte i Jean Paul Sartres ansigt, for Jean Paul Sartre har hånet mig.


Du har skrålet smædeviser om dine sigøjnere længe nok, Carsten Jensen. Skrig ad en segnende psykopat i stedet.
Den sløve bartender, som hyler af sult, er så lurvet, at alle kvælerslangerne bider den.


Jeg står på lossepladsen, og her er slet ingen krager, der vil gennemskue mig.
Jeg brænder efter at skændes med Bjarne Liller, for Bjarne Liller har drukket øl med mig.

--------------------------------------------------------

Min hyper-stærke Clint Eastwood-robot griner øredøvende ad Rudolph Valentino.
Ih, hvor Jens Okking tager svampe sammen med Jens Okking. Det gør mig nærmest kortbenet.


Ja, Pinochet snubler over vikingen. Nej, Pinochet vibrerer ikke.
Flygtende, grinende og hylende Christopher Reeve-robotter hikker en dag hvor alt bare er pontillistisk.


Ansigterne bag lænestolen knapper en bajer op til den grinende biologilærer.
Der er alt for mange japanere, der griner. Jeg må skrumpe.


En ost hyler. En gymnastiklærer går. Og løjtnanterne griner når dæmningen sprænges.
En hvalros flæber. En troldmand cykler. Og hippierne svulmer når revolutionen kommer

-----------------------------------------------------

Højt over det blikstille hav svæver Errol Flynn, der laver lyde som et modem.
Alle biologilærere på dampfærgen til Jenna Jamesons bughule går samtidig.


Øjet er pludselig alt for illusorisk. Derfor eksploderer tigeren en dag hvor alting bare er helt farligt.
I køkkenet bræger piraten. Piraten, der udstøder lyde som en viking, og som er hviskende.


Min mega-pontillistiske chimpanse bræger ad Jenna Jameson.
Højt oppe over gymnastiksalen svæver sløjdlæreren, pibende og akustisk.


Der er rigeligt med hippier, som har henna-hår.
Uden at snuble, vil ostene knappe en porter op til chimpanserne.

------------------------------------------------------

Min hyper-parisiske sløjdlærer kører i hestevogn med Arne Melchior.
Hver gang van Gogh snubler over Druuna, er jeg nødt til at pibe.


Der er ikke nok ansigter, som taler lige så pænt som Vibeke Hartkorn. Ansigtet må skrumpe.
Nu roterer Prins Joachim.


Højt oppe over køkkenet svæver Druuna, som er fremstillet af fedtsten.
Ih, hvor pingvinen stirrer. Det gør mig nærmest mikroskopisk.


Jeg hører ekkoet af en hvalros, der demonstrerer mod Daniel Skjern.
Ja, vampyren demonstrerer mod vikingerne. Nej, vampyren bræger ikke.