Smukt, eller? Smukt, eller?

Her den anden dag gik jeg rundt på arbejdet i mine egne tanker. Ordnede kølevarer, ikke det fedeste. Men så gik hjernen pludselig idang og begyndte at udvikle det nærmest smukkeste, eller hvad?

Det var en stille aften. Det var lunt, men de lette briser gjorde de åbne vidder kølige. Hun bevægede sig rundt i haven, stille på tå, så end ikke den mindste fugl kunne høre hende.
Hun ledte efter døren, fandt den snart og tog ved det gamle forsømte håndtag.
Hun åbnede og vinden hev i det lange mørkt krøllede hår på hendes blegfede ben. Hun trådte ind i stuen og med det samme spredtes en velkendt aroma af gammelt sved. Endelig var hun hjemme fra nattens brandert.


Bare mig eller er det super poetisk?
-Og ja, jeg keder mig.

// Tatjana