{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
393 visninger | Oprettet:

Aktiv dødshjælp, - et svært dilemma. {{forumTopicSubject}}

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-27-giv-mig-en-pille-der-siger-puf-farvel-nu-skal-forslag-om-aktiv-doedshjaelp-tages-op-i-folketinget

Det er så svært at være for eller imod aktiv dødshjælp.

På den ene side kan en person have været syg længe, med svære smerter, måske svært handicappet, hvor der ingen helbredelse eller lindring er, og ønsker så inderligt at blive fri, og sove ind.

Der er så også dem med samme symptomer, der bare ønsker at være til, og 'nyder' hvert ånddrag de kan tage, observere livet mens de har det. Men føler sig som en belastning for samfundet og deres familie, og derfor kan føle sig presset til aktiv dødshjælp.

Nogle har måske ikke sprog eller kræfter til at formulere hvad de ønsker.

Så det er ikke så ligetil.

Hvordan ser I på det?

For der skal være flere ind over en så stor beslutning, og hvem skal det i så fald være?




Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Aktiv dødshjælp, - et svært dilemma.
  • #1   28. maj 2023 Cris7 jeg syntes den er svær og hvem skal sige at det er ok på dagen og er personen klar i hoved den dag personen siger fra.

  • #2   28. maj 2023 Præsis, Leon.

    Det er så svært et dilemma.

    Ingen tvivl om at nogle få, virkelig har tænkt godt og grundigt over det, talt med andre, osv. Og de skal vel ha' muligheden.

    Hospitalerne har jo i mange år udført 'indirekte' dødshjælp, på en uhelbredelig indlagt, med store smerter, som så får ekstra morfin indtil døden træder ind.

    Men der er nogle som ikke ønsker at komme så langt, og derfor tager sagen i egen hånd.

    Det er bare så pokkers svært, for man kan sige for og imod for det her lovforslag.




  • #3   28. maj 2023 Cris7 jeg har jo haft kræft i 1990/91 og fik en god behandling - men hvis jeg fik sådan sygdom nu til dags vil jeg uden at blinke afslutte mit liv og det grundet at jeg ikke vil orke det nu til dags og jeg er jo stadigt trods at jeg er psykisk syg (angst igennem livet) klar i hoved smiley

  • #6   28. maj 2023 Jojo jeg tog lige et kopi af et stykke af din tale - Men træffer nemt en beslutning at forlænge livet, men er det nu klogt når man er uhelbredeligt sygt.
    Og netop her er jeg bare så enig og hvornår er nok nok.


  • #7   29. maj 2023 Dyr må ikke lide, men det må mennesker åbenbart godt 🙄
    Jeg synes det er en skandale at uhelbredelig syge påtvinges et yderst nedværdigende døds forløb fordi de umyndiggøres af en lovgivning baseret på et etisk råd der slet ikke burde have med voksne mennesker at gøre 🤨
    Både min fader og min gamle ven var igennem dette sindssygt nedværdigende kræft forløb hvor de på få måneder transformeres fra granvoksne mænd på 100 kg til afpillede skeletter på knap 40 kg 😟

    Smid etisk råd ad helvede til og giv de uhelbredeligt syge mennesker lov til en værdig død smiley


  • #8   29. maj 2023 Jeg er på linie med Cody her, vi må være de nærmeste selv til at bestemme over vores eget liv. Så længe vi ikke er umyndiggjort, så må det være os selv, som tager stilling til om vi ønsker livet slut, hvorfor skal vi rejse til Schweiz for at få hjælp til at få fred, det er der jo ingen, som kan forbyde os.

    Jeg ser slet ikke nogen mening i at skulle lide i månedsvis og bare visne lidt efter lidt, blive fyldt med en bunke gift, der alligevel ikke kan redde os, lægerne har jo sagt besked, hvor alvorligt det står til, så lad os få lov til at bestemme selv og få en værdig farvel, som man nu ser ud, istedet for at ligge og dø langsomt, det er bare ikke værdigt og iøvrigt helt uden mening.


  • #9   29. maj 2023 Fuldstændig enig Jetset 👍🏼

  • #11   29. maj 2023 Alis C

    Hvis man er uhelbredeligt syg og ved sine fulde fem bør man selvfølgelig selv bestemme hvornår i forløbet man vil “trække stikket” - det burde der slet ikke være nogen lov imod i en velfærdsstat 🤔


  • #12   29. maj 2023 I min Verden - og det er selvfølgelig kun min Verden - der er hver enkelt selv den ultimativt ansvarlige i forhold til, hvornår man ønsker at livet skal slutte.
    Det er en beslutning, som den enkelte person ene og alene har baggrunden for at kunne træffe.

    Når det er sagt, så kommer det svære; for det skal heller ikke være sundhedspersonalets job at skulle hjælpe alle og enhver, som pludselig får en pludselig indskydelse i et sort øjeblik i livet.

    Hvor mange har ikke oplevet, at livet ikke længere er værd at leve, når man den, man elsker, slår op. Eller når vennerne slår hånden af én. Eller andre huller på livets landevej.
    I disse tilfælde skal der ikke være mulighed for at få hjælp til at afslutte livet.
    Her er mennesket i et øjebliks krise, som langt, langt de fleste kommer igennem efter kortere eller længere tid.

    Nogle sidder tilbage med svær og/eller uhelbredelig sygdom. Og disse mennesker skal kunne komme i betragtning til at få hjælp til at afslutte livet.
    Der findes erfaringer omkring disse ulykkelige situationer fra bl.a. Schweitz, Luxembourg, Holland og Belgien.
    Og disse erfaringer kan man sagtens tage udgangspunkt i, når man taler om, hvorvidt det bør være muligt at hjælpe mennesker med at afslutte livet.

    Desuden skal man definere, om taler om assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp. Der er forskel på disse 2 former, selv om resultatet er det samme.

    Debatten er vigtig - meget vigtig. Og man vil aldrig kunne træffe en beslutning, som er rigtig for alle.
    Men man kan træffe en beslutning, som tillader mennesker at træffe deres helt eget valg, når og hvis de skulle komme i en situation, hvor vil kunne komme på tale.

    Jeg så for et par måneder siden dokumentaren "På tirsdag skal jeg dø", som blev sendt på DR.tv
    Den gav virkelig noget at tænke over og forholde sig til.

    https://www.dr.dk/drtv/serie/paa-tirsdag-skal-jeg-doe_349498


  • #14   31. maj 2023 På tirsdag skal jeg dø. Den så jeg også, og jeg forstod Preben fuldt ud, det havde jeg også valgt, men det er en skandale, at man skal rejse ud af eget land, for at få hjælp til den slags, hvor alle kan se, at livet ikke giver nogen mening mere.

    Så denne her debat er aldeles meget vigtigt, der er så mange mennesker, hvis liv slet ikke giver nogen mening mere, at de skal hjælpes til en værdig død.

    Selvmords tanker og andre kriser i livet, ligger i en anden "skuffe" - hvor hjælpen er noget for psykiatrien, vil jeg mene.


  • #15   31. maj 2023 Da min far var på intensiv afd. på hospitalet, lå der en kvinde 2 stuer henne. Hun havde kræft med store smerter. Hun fik morfin, men selv da, skreg hun af smerter.

    Det var hjerteskærende at høre på. Men det var også skræmmende for de andre patienter som kunne høre det, når de selv lå og var meget syge.

    Kvindens familie var der næsten hele tiden, og man kunne ikke undgå at høre hvad der blev sagt, når læge og sygeplejerske talte med dem. De ville optrappe morfinen, til hun stille og roligt sov ind.

    Så indirekte 'dødhjælp' foregår rundt om på hospitalerne. Som de fleste nok også véd.

    Jeg tilslutter mig også Cody's indlæg.



  • #16   31. maj 2023 Ja, det ved vi, men det går stadig for langsomt, det er bare ikke værdig, det kunne gøres, så patienterne slet ikke opdager det. Jeg har en fornemmelse af, at det er det samme, som at blive bedøvet, hvor vi pludselig er væk, ingen fortjener at lide mere end højst nødvendigt.

  • #17   31. maj 2023 Her er en meget interessant artikel.

    https://www.tv2fyn.dk/din-dod-dit-valg/din-dod-dit-valg


  • #18   1. jun 2023 Cody N tak for kigget og jeg troede at du løb rundt ude i haven i det gode vejr smiley

  • #19   1. jun 2023 Jeg tænker på dem som er imod aktiv dødshjælp og ku spøger dem om hvordan de vil have det hvis de var ved at blive kvalt - det ikke at ku få luft er ret skramende og der ku sættes mange eksempler op - men dem der bare ikke kan se skoven for bare træer vil alverdens eksempler jo være spildt på dem.

  • #20   1. jun 2023 En kone på 97 år, gav udtryk for, at hun ikke ønskede at blive 100 år.
    Hun havde altid været særdeles aktiv, men sygdom havde sat hende i kørestol. Det følte hun var nedværdigende, at skulle have hjælp til alt personligt.

    Da hun faldt, og brækkede benet, fik hun lungebetændelse på hospitalet.
    Da valgte hun, at hun ikke ville have penicillin, vel vidende, at det dermed gjorde en hurtig ende på hendes liv.

    Det kan man ikke lovgive omkring.


  • #21   1. jun 2023 Busmann så længe hun selv kan sige at nu er det nu er det jo fint for så bestemmer hun selv smiley

Kommentér på:
Aktiv dødshjælp, - et svært dilemma.

Annonce